Autenticitet, kontakt og den indre rejse

Sarah Fresco har altid været draget af billeder og portrætter.

27-årige Sarah Fresco har gjort det til sit varemærke at fange den indre, personlige rejse i de mennesker, hun fotograferer. Altid på baggrund af stærk personlig kontakt og dialog, hvilket skinner igennem hendes meget varierede, emotionelle og ekspressive billeder.

Faren var klipper, farfaren fotograf. Hun voksede op i hvad, hun selv beskriver som et dejligt lille hus i et sølvbryllup kvarter i Tisvilde. En af de særlige feriebyer der er som fluepapir om sommeren og tæt på øde i vinterhalvåret. Skøn natur, skov og hav, lidt af en gave, hvis man ser verden i billeder. Der var dårligt et blad på træerne i Tisvilde Hegn, som ikke kom under Sarahs linse i opvæksten. Men trods den frodige skov og det brusende hav, var det altid mennesket, personligheden og den indre rejse, der fascinerede Sarah. Noget hun har holdt fast i og forfulgt lige siden, med autenticitet og ærlighed i og mellem mennesker som centrale, parametre, hvor musikken også spiller ind.

”Det var altid billeder og mennesker, der tiltrak mig. Jeg troede på et tidspunkt, at jeg skulle være musiker, men hver gang var det fotografiet, der trak, men altid gennem musikken. Måden jeg udtrykker mig og knytter mig til folk på, er altid igennem musik. Jeg kan læse og vise, hvordan jeg har det gennem musik og playlister”.

Systematisk arbejdshest
Men der har været mere end musik og foto i Sarahs liv. Fra en ung alder har hun tjent sine egne penge. Den arbejdsomme natur, evnen til struktur og til at gennemføre projekter, har været medvirkende til, at hun i dag er en succesfuld selvstændig fotograf, som har klaret sig flot trods pandemi og andre forhindringer. Sarah fortæller

”Jeg har haft erhvervsarbejde, siden jeg var 13 år gammel og har altid været en arbejdshest, der har fået noget fra hånden, og jeg har altid fulgt mine interesser. Jeg kom på Teknisk Skole i København, og fik mit svendebrev som fotograf, præcis da Corona lockdown ramte landet, og branchen gik mere eller mindre i stå, men jeg sprang alligevel ud som selvstændig i april 2020”.

Autenticitet
Autenticitet er helt afgørende for Sarah, hvilket hun løbende søger som en kerne i sit arbejde, og i stræben efter i sin personlig lykke.

”Jeg ved ikke hvordan, jeg skal håndtere folk, som ikke er autentiske. Jeg har brug for at folk kommunikerer autentisk, og her er foto et medie. Min hobby er at forstå folk. Det synes jeg er interessant, og jeg vil gerne forstå dem, der har svært ved at kommunikere i ord alene. Billeder er for mig en ekstra kommunikationskanal hvor, det er lettere at udtrykke sig end med ord. Jeg er bare lykkelig for at have fundet et medie, der kan give mig tilfredsstillelse”.

Det virker som om, at dit arbejde og personlige velbefindende er tæt forbundet?

”Det er det helt sikkert. Jeg lever meget med mine indre konflikter. Den højere mening for mig er at prøve at finde noget lykke selv. Hvis jeg skal fortsætte med at formidle, skal jeg kunne fungere. Det er for mig drivkraften i at virke og eksistere i livet”.

Den indre rejse af nødvendighed
Når man ser, hører og møder Sarah Fresco, bliver man mødt af en mærkbar imødekommenhed og åbenhed. Man fornemmer et udadvendt menneske, der går ind i folk med træsko på, og som har været ude at opleve den store verden på egen hånd siden teenageårene.

Jeg er megastolt af resultatet, hvor der også skal lyde en kæmpe tak til samtlige modeller, Jägermeister og alle som var med i projektet Sarah Fresco

Men det er langt fra den sande historie. Sarah var i flere år spundet ind i et fysisk og psykisk destruktivt parforhold med hvad hun betegner, som en voldspsykopat, hvilket har sat sine spor i Sarahs personlighed, livsforløb og kunst.

”Vi kendte hinanden tilbage fra folkeskolen, men det var særligt slemt fra jeg var 17-20 år. Jeg elsker at rejse og opleve mennesker, men de psykiske omstændigheder tvang mig i stedet til at følge den indre rejse for at blive helet. Det har været meget definerede for mit verdensbillede og for den ærlighed, jeg prøver at få frem i mine billeder og de mennesker, jeg arbejder med. Det er en form for terapi og en indre som ydre rejse, der aldrig stopper”.

Ekstrovert/introvert
For Sarah Fresco er det ingen modsætning, at et ekstrovert ydre kan gå hånd i hånd med en introvert personlighed - og en både såret og traumatiseret sjæl. Det gælder såvel i forhold til hendes eget liv, som hendes omgang med andre mennesker, og det hun udtrykker i sine billeder.

”Jeg er hypersensitiv og kan opfatte hvad folk har brug for, og glemmer tit mine egne behov. Jeg kan være en kæmpe over-pleaser, men selvom jeg kender mange mennesker, vælger jeg at have få helt tæt på. Jeg ser måske ekstrovert ud, men i virkeligheden passer jeg virkelig meget på mig selv. Det ydre i sig selv er ikke mit autentiske jeg”.

Mesteren
Trods sin unge alder er Sarah Fresco’s CV og meritter særdeles imponerende. Her er tydeligvis tale om en kunstner, der har sine modellers tillid, og som virkelig forstår at udfolde sig i et væld af farver, sindsstemninger og udtryksformer. En personlig kunstner der fortjener mester-prædikatet, og som selv har en klar idé om, hvad det betyder for hende.

”Jeg kommer jo fra et fag, hvor man var i mesterlære. Jeg ser det som, jeg er i mesterlære hos mig selv. Et arbejde der hele tiden udvikler sig, og hvor jeg er min egen chef”.

Et udgangspunkt der går godt i spænd med Jägermeisters ‘Be the Meister’ koncept, hvor Sarah er særligt tilfreds med sin serie ”Meister-Pieces”, hvilket er en del af samarbejdet.

”Jeg er megastolt af resultatet, hvor der også skal lyde en kæmpe tak til samtlige modeller, Jägermeister og alle som var med i projektet (@sinforme (model) @ramafehrat_(designer) @belabeautydk (makeup og hår) @bax.ig (fotografi og video assistent”

Find Sarah på sarahfresco.com og følg hende på Instagram sarah.fresco

ANNONCE