’Fællesskab’ er nøgleordet for, hvorfor du skal vælge at blive musiklærer

PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan man på læreruddannelsen vælge en musikprofil, hvor musikundervisningen bliver en dagligt integreret del af uddannelsen. To tidligere lærerstuderende med musikprofilen, fortæller om hvordan musik og kreativitet har gjort deres uddannelsesforløb sjovere og mere lærerigt.

– Jeg har spillet musik, siden jeg var fem år og troede egentlig, at jeg gerne ville gå på konservatoriet. Men så fandt jeg frem til den her uddannelse, der har været et helt vildt godt match. Jeg ved nemlig, at mange kommer ud fra konservatorierne og er teoretisk mega dygtige, men de har måske ikke i ligeså høj grad de pædagogiske værktøjer, som det kræver for at blive musiklærer.

Ordene kommer fra 28-årige Christoffer Remfeldt, der blev uddannet i sommers og nu er fastansat som musiklærer på Tjørnegårdskolen i Roskilde. Han har sammen med 25-årige Rasmus Schønemann været enormt glad for musikprofilen på Professionshøjskolen Absalon, hvorfra Rasmus efter endt uddannelse ligeledes har sikret sig et job som musiklærer. 

– For mig er ‘fællesskab’ nøgleordet for, hvorfor den her uddannelse, og det her erhverv, bare er mega fedt. På studiet var der et helt særligt fællesskab for os på musikprofilen, og vi fik også lov til at være dem, der sørgede for at bidrage til en generel stemning på campus, fordi vi ofte skulle stå for fællessang og at arrangere events, fortæller Rasmus Schønemann. Christoffer stemmer i:

– Ja, fællesskabet er virkelig en uundværlig del af musik og også den musikundervisning, vi tilbyder i vores jobs nu. Det giver så meget socialt til børnene, og man kan mærke, at det bidrager til deres trivsel. I musik­undervisningen er man en enhed, hvor man er sammen om at skabe noget, og det lærer børnene virkelig meget af.

– Ja, man kommer ikke langt med musikundervisning uden fællesskab, understreger Rasmus. ­Motivationen bliver lav, hvis ikke alle er med.

Samspillet mellem teori og praksis har skabt dygtige musiklærere
Rasmus og Christoffer fortæller, at det især er samspillet mellem uddannelsens teori og praksis, der har gjort det “helt fantastisk” at gå på uddannelsen, som de selv siger. Musikundervisningen har bidraget til en stor læringsproces, som de har kunne tage med videre i deres jobs.

– Jeg synes mængden af teori og praksis har været helt perfekt. De mødes ligesom på midten, og man får lige meget af det hele. Det har skabt et mega godt fundament for at kunne gå ud i den virkelige verden og undervise, fortæller Christoffer.

– Ja, mange af de sange, lege og aktiviteter, vi har lært i undervisningen, bruger jeg for eksempel i min undervisning med børnene nu, fortæller Rasmus.
Uddannelsen kræver ikke, at man er verdensmester i musik. Men et tip er, at man skal kaste sig over klaveret og øve sig på sin grundteori, hvis man vil søge ind på musikprofilen.

– Niveauet er ret højt på musikprofilen, så man skal nok kunne spille lidt musik og kunne lidt af sin grund­teori. Men vi har også set eksempler på studerende, der nærmest aldrig har spillet klaver, men med uddannelsen hurtigt er blevet ekstremt dygtige til det. Man behøver altså ikke at være på konservatorie-niveau, men niveauet er stadig rigtig højt på musikprofilen, fortæller Christoffer.
Begge understreger, at uddannelsen altså både har dygtiggjort dem som musikere, men også som pædagoger, der skal kunne give musikkens mange muligheder videre.

– I bund og grund er mit mål at kunne bidrage til en positiv trivsel i klasserne, hvor eleverne får en masse succesoplevelser med hinanden. Jeg håber at kunne lave en musikundervisning, hvor man ikke taler ned til børnenes kunnen, og hvor man skaber en større viden om, at ikke alle lyder ens, og at man synger lidt falsk ikke behøver at betyde noget for ens fremtidige talent, fortæller Rasmus.

– Ja, og så er det vigtigt at lære børnene, at musikken er et kreativt rum, der skal opfordre til leg og gode stunder. Det er et fag, hvor man godt må fejle - ja hvor man nærmest skal fejle - og hvor det kræver mod til at prøve nogle ting af. Det håber jeg at kunne bidrage til, slutter Christoffer.