Med gaden som medie

En indre som ydre rejse, der har ført ham fra New York til nord for polarcirklen og dybt inde i bushen i Australien. Altid med de indre følelser på spil i værker, der forholder sig til omgivelserne.

Det kaldes ‘Street Art’ i daglig tale, men Welin foretrækker at beskrive sin faglighed som ‘kunst på vægge’, og vel og mærke kunst, som skabes i samspil med folk, der hvor den skabes. De samme mennesker som efterfølgende skal leve med kunstværkerne som en fast del af deres dagligdag. Ifølge Welin en helt særlig dynamik og interaktion, som sætter sit præg på hele skabelsesprocessen.

Fra de spæde dage i Sønderborg hvor kommunen, ungdomsklubber og andre støttede den unge kunstner med maling og stillede facader, og bygninger til rådighed, har Welin på det nærmeste rejst verden rundt.

Det har hele tiden været nysgerrigheden og lysten, der har drevet værket, herunder mødet og interaktionen med de mennesker, som efterfølgende skal leve med kunstværkerne i hverdagen. Altid med følelserne uden på tøjet fortæller Welin og uddyber

”Jeg har lært noget nogle basale klassiske teknikker, men ud over det, er jeg oplært på gaden. Sønderborg var et godt sted at starte, selvom det var meget hårdt at male i min fødeby, da alle dem jeg kender skulle se på det. Efterfølgende blev jeg inviteret til en række events som fx Roskilde Festival, men det var for alvor udlandet, der trak”.

Dannelsesrejse

Sagt på en anden måde begav Andreas Welin sig ud på en årelang dannelsesrejse, hvor han lærte af de mennesker og kulturer, han besøgte. Både som lyttende og observerende, men i allerhøjeste grad også som udøvende og praktiserende. En nærmest uendelig rejse, der indtil videre har ført den kreative sønderjyde vidt omkring. Welin fortæller:

”Jeg skulle ud i verden, ud at rejse. Jeg tog til USA og blev virkelig inspireret af graffiti-kulturen i New York. Jeg har rejst og malet i en lang række europæiske lande, og har været længe i Australien. Man oplever noget samtidig med, at man maler. Man oplever området, stedet og menneskene. Man fordyber sig i stedet. Der er meget liv i at male offentligt. Man forholder sig meget til omverdenen. Jeg bruger gaden som mit medie”.

I forhold til at mestre et felt, er det for mig i høj grad en mental ting, som grundlæggende handler om, at holde fast i sig selv og være tro mod egne idéer og idealer Andreas Welin

Det figurative udgangspunkt

Ser man på Welins kreationer over en bred kam, er det portrætter af mennesker, der går igen. Hans grundlæggende udgangspunkt er det figurative maleri, men den form for portrætter, der åbner bredt for fantasi og fortolkning hos den enkelte.

”Jeg forsøger altid at inddrage noget, jeg selv oplever i forhold til den kultur og den kontekst, jeg arbejder i. Jeg bruger sjældent kendte og navngivne personer, da det begrænser rammerne for måden at opleve et kunstværk på. Ser du fx et billede af en offentlig kendt person, har du allerede dannet dig en række forestillinger på forhånd. Jeg forsøger at appellere bredt til fantasien hos den enkelte”.

Be the Meister

Der er sket meget siden, Andreas malede sin første væg i Sønderborg, og der er ingen tvivl om, at han i dag er en mester indenfor dit felt. Men hvordan beskriver han selv den rejse og udvikling.

”I forhold til at mestre et felt, er det for mig i høj grad en mental ting, som grundlæggende handler om at holde fast i sig selv og være tro mod egne idéer og idealer. Jeg tror ikke, man bliver en dygtig kunstner, hvis ikke man er følsom. Det er den basale præmis”.

Udvalgte værker

Andreas Welins produktion er mangfoldig i forhold til såvel kvantitet som kvalitet. En kunstner der altid har været parat til nye udfordringer og opgaver. Næste stop for Welin er fx Albanien. Det kan være svært at vælge den ene kreation frem for den anden, når man hver gang har lagt sin sjæl i sit arbejde, men Welin satte ord på et par værker, der har særlig personlig betydning, herunder nogle af de følelser han har gennemgået undervejs:

”Processen er lige så vigtig som resultatet. Jeg kommer aldrig igennem et maleri uden at have en krise. Det er en lidelse som kunstner. Når det endelig lykkes, er det en kæmpe forløsning. Jeg er fx meget glad for ’Kvinden med Vandsalamanderen’, som står ved Amager Fælled ved Store Krog. En anden stærk oplevelse var at arbejde nord for polarcirklen i Sverige, hvor jeg skulle skabe et maleri baseret på et andet menneskes minde, med fare for rent mentalt selv at styrte i undergrunden. Her bruger jeg underbevidstheden til at bearbejde problemerne. Der er mange psykiske værktøjer i forhold til at arbejde kreativt. I Australien lærte jeg mange ting, og arbejdede meget i byrum i Melbourne og Australien. Men en helt særlig opgave var - sammen med kunstnere inden for andre genrer - at blive inviteret til at male i det indre Australien. Her opdagede man et oprindeligt stammeområde tilbage i 60-70erne, som nok er det tætteste man kommer på hulemænd i dag. Det var virkelig spændende at møde dem, og forsøge at skabe et værk i deres område, som de kan spejle sig selv i”.

Du kan følge Andreas Welin på welin-one.com og på instagram under welinoo