Nyhed

Musikere raser mod Musk: Kontroversielle brugere tilbage på Twitter

Twitters nye ejer har inviteret Donald Trump og Kanye tilbage til platformen

Elon Musk er verdens rigeste mand, blandt andet på grund af bilmærket Tesla. I oktober måned besluttede han sig for at bruge nogle af de mange penge – lige omkring 300 milliarder kroner – på at købe det sociale medie Twitter.

Siden da har den nye ejer fyret halvdelen af medarbejderne og bedt resten om at acceptere ”lange timer med høj intensitet,” hvilket har ført til mange opsigelser, skriver The Guardian.

LÆS OGSÅ: Musikverdenen reagerer på Elon Musks Twitter-køb: ”Jeg håber, han ødelægger det”

Men ikke nok med det. Donald Trump har atter fået adgang til appen efter en meningsmåling af Musk, hvor 52 procent stemte ”ja” til igen at se den tidligere præsidents tweets.

”Folket har talt. Trump bliver genindsat. Vox Populi, Vox Dei (folkets stemme, Guds stemme, red.),” skrev den nye ejer via Twitter.

Med Trump er en række kontroversielle figurer tilbage på Twitter. Det gælder psykologen Jordan Peterson, men også Kanye West, der lavede et testtweet i søndags med et svar fra Musk.

 ”Dræb ikke det, som Ye hader. Red det, som Ye elsker.”

Et hej til disse personer betyder samtidig et farvel til visse andre. Jack White er en af dem, der har slettet sin Twitter-profil på grund af de seneste kontroverser.

”Så du gav Trump hans Twitter-platform tilbage. Fuldstændig modbydeligt, Elon. Det er officielt et røvhul-træk,” skrev han i et Instagram-opslag.

”Du har intentioner om at give en platform til kendte løgnere og vasker dine hænder som en Pontius Pilatus og tager intet ansvar,” skrev han og fortsatte:

”Trump blev fjernet fra Twitter, fordi han opildnede til vold flere gange, mennesker døde og blev såret som et resultat af hans løgne og hans ego (se alene, hvad hans kup gjorde for at forsøge at ødelægge demokratiet og vores Capitol).”


Og White er langtfra den eneste. Også Oscarvinderen Trent Reznor fra Nine Inch Nails besluttede sig for at trække sig fra appen.

Blandt andet på grund af det stigende had, der vokser på platformen, fortalte han The Hollywood Reporter. Brugen af N-ordet steg med næsten 500 procent blot 12 timer efter Musk tog over appen, skriver NME.

Nogle af de andre musikere, der tager afstand fra det nye styre, er The Strokes’ Julian Casablancas, Sara Bareilles og Toni Braxton.


Nogle af de andre musikere, der tager afstand til det nye styre, er The Strokes’ Julian Casablancas, Sara Bareilles og Toni Braxton. Nye stemmer i Joe Rogan-shitstorm: Producerlegende og Donald Trump melder sig på banen

ANNONCE