Nyhed

NorthSide klar med første navne – inklusive et af de mest efterspurgte

Den aarhusianske festival løfter blandt andet sløret for et par internationale navne

Endnu en festival præsenterer de første navne, da nu 10 navne er offentliggjort til årets NorthSide.

The 1975 er første navn på plakaten, og de har netop udgivet deres femte album, Being Funny In A Foreign Language. Bandet er kendt for deres alternative poprock, som man hører på hits som ”It’s Not Living (If It’s Not With You),” ”Somebody Else,” og ”Chocolate.”

 


Manchester-bandet får besøg af et andet engelsk rockband, nemlig Muse, som har været et af publikums mest ønskede navne til festivalen. Sidste sommer var de forbi Tinderbox i Odense med en optræden, der ramte bullseye ifølge GAFFAs anmelder, der gav dem hele seks stjerner.

LÆS OGSÅ: STORT MUSE-INTERVIEW: Tilbage til den simulerede virkelighed

På den amerikanske front finder man LP, der har skrevet sange for Cher, Christina Aguilera og igen aktuelle Rihanna, men sangeren har også en solokarriere med hits som ”Lost On You,” der har over 600 millioner afspilninger på Spotify.

De sidste internationale navne er White Lies, Cavetown og franske Jehnny Beth, der tidligere har stået i spidsen for bandet Savages, kommer også til den aarhusianske festival.

Hvad angår danske navne, tegner der sig et billede af, at det er Nik & Jays helt store festivalsommer, for duoen kommer også til NorthSide – 2! år efter deres første, selvbetitlede single.

Benjamin Hav & Familien speeder ikke ned efter sommerens festivaler og efterårets turné. De kommer nemlig også med et sceneshow, der fik fem ud af seks stjerner, da de spillede i Aalborg i starten af november.


De sidste navne i denne omgang er Eee Gee, der var nomineret til P3 Talentet til P3 Guld med debutalbummet Winning. Og det sidste navn er søsterduoen Prisma, der vandt årets nye danske navn til Danish Music Awards – og som tager en pause for at skrive nye sange, de forhåbentlig spiller til NorthSide.

Smukfest annoncerer første internationale navn

Første ti navne til Northside:


Muse

Nik & Jay

The 1975

LP

White Lies

Cavetown

Benjamin Hav & Familien

Jehnny Beth

Eee Gee

Prisma

ANNONCE