Nyhed

Ny utraditionel juleklassiker? Annika Aakjær er ude med sin første julesang

Annika Aakjær er klar med sin første julesang

De klassiske julesange har tradition for at indeholde mindst en af disse ingredienser: Hygge, (ulykkelig) kærlighed, omsorg, tryghed og lutter gode stunder. De senere år er en ny tendens begyndt at komme frem, og Annika Aakjærs nye - og første - julesang er ingen undtagelse. 

For selvom Annika Aakjær er bidt af julen, er hun ligeså bidt af at belyse alle dens ambivalente ambitioner og følelser.

På julesangen “Koldere end januar”, fortæller Annika Aakjær om julen, der tvinger os til hvert år at kigge på de nære relationer, sætter dem på spil, og får alle sprækkerne frem i lyset - samtidig med at vi skal hygge os, holde den gode stemning og traditionen i hævd. 


Det er også den tid på året, hvor vi mærker det særligt hårdt, hvis vi har mistet. Julen er smerternes fest, og hjerternes test, lyder det i en pressemeddelelse. 

Om ”Koldere end Januar” siger Annika selv: ”Jeg har faktisk skrevet en del julesange allerede, og i den her tog jeg mit udgangspunkt i en julefrokost, særligt med den tanke, at det er første jul efter ”Corona-årene”, hvor folk rigtig kan holde julefrokost igen. Det betyder, at julefrokosterne nemt kommer til at tage overhånd, at folk ikke kan styre deres brandert - akkurat som pigen i sangen her”.


Fortællingen handler mere præcist om en pige, der er på vej hjem fra en julefrokost i Aarhus, hvor hun har drukket for meget af alle de forkerte grunde. Hun skriver til sin eks i et sårbart øjeblik, mens hun søger tryghed i at sætte “Home Alone” på til at falde i søvn til.

Hun ved, han har set beskeden, men han vælger ikke at svare. Som de fleste måske har mærket på egen krop, så er et ikke-svar ofte værre end et skuffende svar og hun må konkludere, at han er koldere end januar. 

"Det jeg egentlig godt kan lide ved den fortælling i sangen er, at jeg-karakteren er så patetisk, at julen får lov til at forstærke alle følelser. Jeg tror og håber selvfølgelig, at mange vil kunne kende sig selv i dens portrættering af et menneskes svage øjeblik, at man kan høre den og anerkende at julen ka’ være ensom og svær, at det er okay at have lidt ondt af sig selv, blive latterligt sentimental og tabe småkagerne" - siger Annika Aakjær.


ANNONCE