Nyhed

Elektronikgigant står bag ny musikplatform

Et samarbejde mellem Samsung og TikTok munder nu ud i StemDrop – en nye musikplatform

StemDrop er et nyt format på TikTok, hvor brugerne kan finde ny musik og måske endda indlede globale musiksamarbejder. Som en del af lanceringen udgiver Max Martin, sammen med sine sangskriverkolleger Savan Kotecha og Ali Payami, en eksklusiv single, og den har TikTok-brugerne mulighed for at producere deres egen version af.

StemDrop bliver globalt tilgængeligt den 26. oktober, og Samsung fortæller i en pressemeddelelse, at den nye musikplatform giver musikskabere en unik mulighed for at samarbejde med nogle af verdens største producere.

Den nye single fra Max Martin, der er på 60 sekunder og eksklusiv for TikTok-skabere, giver samtidig det globale TikTok-fællesskab adgang til de nye lyde, kaldet "stems", der er de enkelte komponenter i en sang, for eksempel trommer, bas og vokal.


Samsung står bag StemDrop Music Mixel, en åben teknologi, som giver brugerne mulighed for at producere deres egen unikke version af en sang.

LÆS OGSÅ: Nyt headset skal også kunne bruges som smykker

ANNONCE