Nyhed

DR-vært: Ny fyringsrunde er "en fucking joke"

Kulturdækningen rammes hårdt af nye nedskæringer hos Danmarks Radio

Over tredive medarbejdere fra DR Kultur og Børn & Unge-afdelingen ryger i svinget, når DR fremover vil investere sine penge i digitale løsninger til DR tv og DR lyd.

Det betyder, at der en lang række programmer forsvinder, og at flere velkendte profiler mister jobbet. Det gælder blandt andet mangeårige musiker, musikformidler og DR-vært Alex Nyborg Madsen.

”Det er hårdt at skulle forlade et hus, der har været en væsentlig del af hele mit voksne liv og svært at acceptere, at jeg ikke skulle kunne bidrage med noget fremadrettet,” skriver Madsen i et opslag på Instagram.

Særligt kulturområdet bliver ramt, når fokus bliver skiftet til lyden, og det betyder blandt andet, at P6 Beat Rocker Koncerthuset, P2 Prisen og P8 Jazz Alive lukker for at skabe flere musikpodcasts, står der i en pressemeddelelse fra DR.

På samme måde bliver der således sagt farvel til programmerne Mixtape, Filmselskabet Delight, Kulturelt og Temalørdag i 2023, mens andre programmer bliver erstattet af nye.

Blandt andet Bagklog, der lukker i 2023 og bliver til en formiddagsflade, Kampen om historien, der bliver lavet om til et lydformat og Detektor, der lukker den 1. oktober og bliver til en kulturpodcast.

Vært på "Detektor", Adina Ren, udtaler sig via Twitter:

P3 bliver desuden samlet, så radio og podcast bliver lavet til én redaktion, og de vil fra oktober levere indhold til dr.dk.

Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn og Unge siger i pressemeddelelsen:

”Vi har i sinde at sige farvel til 33 medarbejdere, og det fylder rigtig meget lige nu. På den anden side af dette kan brugerne se frem til ganske markante ændringer i digital retning.”

Foruden kommentarerne på sociale medier fra Alex Nyborg Madsen og Adina Ren, har fyringsrunden skabt negative reaktioner hos en række andre medarbejdere.

Omkring 100 DR-ansatte valgte således at nedlægge arbejdet i går (tirsdag den 6. september, red.) i protest mod fyringerne. Det bekræftede DR. Medarbejderne har dog  besluttet sig for at genoptage arbejdet onsdag, skriver Journalisten.

LÆS OGSÅ: P6 BEAT ROCKER KONCERTHUSET-ANMELDELSE: De stående ovationers aften

ANNONCE