Nyhed

NYT FRA GULDIMUND: Ny single byder på englekor og kærlighed

Guldimund har ramt danskernes hjerter med sine seneste udgivelser, og forventningerne til det nye album er højt

”Mester i at lave drømmende, dansksproget indie, der sætter sig fast.” Sådan skrev en af vores anmeldere efter en koncert med Guldimund i Pumpehuset i 2021.  Samme år fik Asger Nordtorp Pedersen, manden bag masken i Guldimund, sit helt store gennembrud med Dem, Vi Plejede At Være.

Nu er han endelig klar med en ny single, ”Det' Kun Vigtigt, Hvad Det Er”, som udkommer i dag. I en pressemeddelelse lyder det:

”Sangen er endnu et bevis på Guldimunds store originalitet. En sang om at blive forelsket igen. Om at give slip og give sig hen. Et storslået nummer som kun med klassiske instrumenter og stor vokal formår at skabe en moderne sang om kærlighed.”


Asger Nordtorp Pedersen påståede dog tidligere, at singlen ”Til Min Mælkebøtte” skulle være hans sidste sang om forelskelse. Men måske handler den nye sang om en anden slags forelskelse, end den han snakkede om før. For forelskelse findes vel i mange farver, former og ens perspektiv kan ændre sig over tid. Måske? 

Singlen er en teaser forud for det kommende album, Jeg Venter I Lyset. Albummet fra 2021, Dem, Vi Plejede blev en stor succes og indbragte ham blandt andet tre steppeulve for årets album, årets tekstforfatter og årets musiker. 

Med den medvind som Guldimund har haft siden udgivelsen af det sidste album, kan man næsten ikke have andet end høje forventninger til det kommende. Albummet har release i marts, og mens vi venter, kan vi få en forsmag på albummet med singlen, ”Det' Kun Vigtigt, Hvad Det Er”:


LÆS OGSÅ: Guldimund drager på efterårsturné 

ANNONCE