Nyhed

Første single fra Westerlins produceralbum lander i denne uge

Det bliver 'blodigt', når singlen ser dagens lys på fredag

Anton Westerlin delte for nyligt en video på sin TikTok-profil, hvor de to musikere ses sammen bag dj-pulten, mens sangeren Annika synger en bid af en helt ny sang. Nu kan de to artister afsløre, at singlen "Blodigt" udkommer på fredag og udgør den første single fra Anton Westerlins kommende produceralbum.

Læs også: Anton Westerlin teaser ny musik med prisvindende sanger

Anton Westerlin annoncerede udgivelsesdatoen for "Blodigt" på sin Instagram-profil med billeder fra, da Annika og Westerlin for første gang teasede for sangen på natklubben Søpavillonen i København. I beskrivelsen skrev han: 


"Første single fra mit kommende producerprojekt er med @annikawedderkopp og hedder ‘Blodigt’. Den er ude på fredag. Man kan se os færdiggøre den i @rasmus_soendergaaard nye YouTube video, hvor han er med mig i 24 timer!"


Annika er dermed det første officielt offentliggjorte samarbejde på det kommende album. Der er dog også blevet teaset for andre samarbejder, blandt andet med Thor Farlov og Artigeardit, efter at Thor Farlov i sidste uge delte en TikTok med de tre i studiet sammen.

Anton Westerlin teaser musik med Artigeardit og Thor Farlov

ANNONCE