Nyhed

Se Eddie Vedder og Chris Martin opfører tre kendte numre live

Hvert år overrasker Global Citizen Festival med et særligt musikalsk samarbejde, og i år forholdt det sig bestemt ikke anderledes.

Coldplays Chris Martin og Pearl Jams Eddie Vedder gav i weekenden en fælleoptræden i Central Park, New York, hvor de spillede tre numre sammen.

Showet blev fremført som en del af Global Citizen Festival, som årligt overrasker med et uventet musikalsk samarbejde. I år blev det Martin og Vedder, der kunne overraske publikum med deres fælles fortolkninger af tre kendte sange.

Makkerparret lagde ud med et guitar- og klavercover af Crowded Houses "Don't Dream It's Over", før de gik videre til en smuk klaverversion af Pearl Jams ballade "Nothingman". Sættet blev afsluttet med et cover af Patti Smiths protestsang "People Have the Power". 


Afslutningsvis gav Chris Martin en soloptræden, hvor han spillede et cover af Princes "Raspberry Beret". Hertil tilføjede han:

"Vi savner dig, Prince. Vi savner dig, David. Vi savner alle, vi savner", skriver Rolling Stone.

Sidste år deltog Chris Martin og Eddie Vedder ligeledes i festivalen, hvor Martin fik besøg af Ariana Grande på scenen, og Vedder gav et cover af Bob Marleys "Redemption Song" sammen med Beyoncé:


Se Vedder og Martins numre herunder.

Eddie Vedder og Chris Martin – "Don’t Dream It’s Over":


 

Eddie Vedder og Chris Martin – "Nothingman":

 

Eddie Vedder og Chris Martin – "People Have the Power":

 

Chris Martin – "Raspberry Barret"

ANNONCE