Nyhed

Lenny Kravitz og Dizzy Mizz Lizzy giver dobbeltkoncert

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Der er dømt kvalitetsspækket rockmusik for alle pengene, når Lenny Kravitz får selskab af Dizzy Mizz Lizzy, når de giver dobbeltkoncert i Fængslet, Horsens. 

I kølvandet på udgivelsen af sit 11. studiealbum forlænger rockikonet Lenny Kravitz sin Raise Vibration Tour og invarderer Fængslet den 25. maj sammen med de danske rockkollegaer fra Dizzy Mizz Lizzy. 

Den Grammy-vindende sanger, rockmusiker, producer og multiinstrumentalist udgav for to uger siden, den 7. september, studiealbummet Raise Vibration, der blandt andet indeholder singlerne "Low" og "5 Seconds 'Til Summer". 


Det rutinerede rockikon, hvis karriere efterhånden har spændt over tre årtier, spillede i 2015 på Smukfest, som GAFFA kvitterede for med tre stjerner

LÆS OGSÅ: Her revner Lenny Kravitz' bukser – og det hele hænger ud

Artiklen fortsætter under videoen


Der har været rig mulighed for at opleve Danmarks førende rockband, Dizzy Mizz Lizzy, live i løbet af de seneste år, men de tre rockveteraner skuffer aldrig på scenen, og danskerne kan simpelthen ikke få nok. 

Med et brag af et comeback i 2016 i form af albummet Forward in Reverse og det eksploderende nummer "I Could If I Would But I Can't" har rocktrioen cementeret deres fortsatte relevans på den danske rockscene.  


I 2019 bliver antallet af livekoncerter angiveligt mere begrænset for gruppen, men Tim Christensen og Co. kunne dog ikke takke nej til muligheden for at spille i samme konstellation som amerikanske Lenny Kravitz. 

Gruppen spillede på årets NorthSide Festival, der resulterede i fem stjerner fra GAFFA, hvor anmelderen blandt andet skrev "Folket har uden tvivl fået den fest, de angiveligt er kommet for". 

Artiklen fortsætter under videoen 



Kravitz og Dizzy får desuden også selskab af danske The Blue Van i Fængslet. 

Billetsalget starter fredag den 21. september. 

 

ANNONCE