Nyhed

MUSIKVIDEO: Paris Jackson følger i sin fars fodspor

GAFFA.dk – alt om musik

Måske kan du genkende denne sangerindes efternavn

Hun er nemlig datter af kongen af pop, Michael Jackson. Og selvom musik ikke er helt nyt for den 22-årige Paris Jackson, der også er model – hun har tidligere udgivet en ep med duoen The Soundflowers – er det første gang, hun debuterer som solomusiker med sangen og musikvideoen ”Let Down”, som du kan finde ovenfor.

Og ikke nok med det, så annoncerer hun et helt soloalbum, som ganske snart kommer på gaden, nemlig 13. november. Titlen på det kommende album er Wilted.


Om sangen “Let Down” siger Paris: “Jeg føler så mange forskellige ting. Jeg er begejstret, jeg er nervøs, mest glad og taknemmelig… friheden til at skabe, og ikke at blive fortalt, hvad man skal synge og hvordan man skal synge det, eller hvad man skal skrive; det er vidunderligt. Det er en gave, det er en velsignelse.”

Paris Jackson har skrevet kontrakt med Republic Records, og den officielle musikvideo, som netop har haft premiere, viser sangerinden i et barokt bal-scenarie og har indtil videre fået positiv feedback fra seerne.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ari har knækket pop-koden for længst


ANNONCE