Nyhed

Me & Munich og to andre danske indierockbands streamer koncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Koncerten livestreames lørdag den 27. februar klokken 19.30

Kulturloft Ebeltoft er gået sammen med en række kunstnere og teknikere om at hylde den østjyske, alternative rock. Aftenen byder på tre navne – Me & Munich, SORE, og GAARDENS. Koncerten er en mulighed for at opdage ny dansk musik, i en periode med lukkede spillesteder.

Begivenheden livestreames fra Kulturloftet i Ebeltoft på Facebook og YouTube den 27. februar klokken 19.30. Koncerten er gratis, men der opfordres fra arrangørernes side til at støtte de spillende musikere under eventet med køb af merchandise.


Koncerten kan blandt andet ses her, via Facebook-begivenheden

Me & Munich er et alternativt rockband fra Aarhus, som spiller tung og diskant post-grunge blandet med melodisk støjrock. Gruppen udgav i 2020 albummet Gaslighting. Albummet fik fire stjerner af GAFFA’s anmelder, som kaldte det for heftig og hæsblæsende hybridrock. Læs anmeldelsen lige her. Gruppen var desuden indstillet til to GAFFA-Priser.

Se videoen til singlen ”Radical” her:

SORE er en aarhusiansk noisepop/rock-kvartet. De udgav i 2020 ep’en The Light is Red.


GAARDENS er inspireret af den tunge grunge-verden, store og syrede lydbilleder fra den elektroniske rock og de fængende aspekter af moderne indie. Denne blanding skaber en unik fortolkning af moderne alternativ rock.


LÆS OGSÅ: NYHED: Hugorm flytter turné til efteråret

ANNONCE