Nyhed

Zara Larsson annoncerer online-koncert på kampdag

"GAFFA.dk – alt om musik”

Showet afholdes i en Ikea-forretning i Sverige på Kvindernes Internationale Kampdag

Zara Larssons koncert livestreames eksklusivt den 8. marts klokken 19.00 på sangerindens YouTube kanal, skrive NME.  Koncerten vil både byde på sange fra det kommende album Postergirl samt nogle af hendes største hits. Sangerinden udtaler om koncerten:

"Jeg har altid været meget passioneret omkring ligestilling, og jeg er begejstret for at kunne dedikere min første koncert i over et år til alle de fantastiske kvinder rundt omkring i verden. Jeg har virkelig savnet at spille live i denne tid, og jeg håber, at mit band, mine dansere og jeg kan bringe glitter og spas ind i jeres hjem."


Larssons kommende album Poster Girl udkommer den 5. marts. Videoen til førstesinglen ”Talk About Love” ft. Young Thug kan ses nedenfor. Albummet er sangerindens tredje og er efterfølgeren til udgivelsen So Good fra 2017, som GAFFAs anmelder kvitterede for med tre stjerner. Læs anmeldelsen lige her

LÆS OGSÅ: Seks politiske musiker-statements, vi aldrig glemmer


ANNONCE