Nyhed

Spot Festival offentliggør årets første 10 navne

GAFFA.dk – alt om musik

Festivalen annoncerer pop, afropop, singer-songwriting, soul, triphop og hiphop

Spot Festival kunne i slutningen af marts fortælle, at festivalen i år er udskudt til 16. og 17. september, og nu er den så klar med de første 10 navne. De bliver Barbro, Bathsheba, FVN, Hugo Helmig, iomfro, JJ Paulo, Mekdes, SULKA, Takykardia og Undertekst.

De 10 navne er ifølge festivalen alle "en del af den enorme talentmasse, som vi har i Danmark, men også er navne, der lige her og nu på smukkeste vis symboliserer vores længsel og sult efter at forbruge kulturen og varme os på alt det, der følger med at oplevelser, fester, venskaber, nysgerrighed og liv."


Musikalsk spænder dagens offentliggørelser fra pop (Hugo Helmig, iomfro, Undertekst) over afropop (JJ Paulo), singer-songwriting (Barbro), soul (Bathsheba, Mekdes) og triphop (Takykardia) til hiphop (FVN, SULKA).

GAFFA har netop oplevet Barbro til Vegas Udvalgte, og her var vores anmelder begejstret.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Et rørende genhør med livemusikken


Billetsalget er i gang via Spotfestival.dk

Varm op med en liveoptagelse med Barbro:


ANNONCE