Nyhed

Google prøver igen at kombinere briller og kunstig virkelighed

Selvom det ikke gik specielt godt først gang, prøver Google igen fremstille et par briller, der kan kombinere virkeligheden med informationer vist direkte på brillen

Der var ikke specielt meget held i sprøjten for Google, da de for næsten 10 år siden lancerede og opgav deres Google Glasses. Disse såkaldte AR-briller (Augmented Reality, red.), der kunne vise dig informationer om alt du så, uden andre kunne ses det, var en bragende fiasko. Folk, der brugte dem blev kaldt for "Glassholes", og flere steder i USA blev de forbudt at bruge brillerne i restauranter, biografer, indkøbscentre og meget mere.

Men nu tyder meget på, at Google forsøger igen. De har lige skrevet i et blogindlæg i denne uge, at en prototype på et nyt sæt AR-briller bliver sendt ud i den virkelige verden for at blive testet. 

Det skulle give Google en større forståelse for, hvordan AR-briller kan hjælpe brugerne i hverdagen og tage højde for ting som vejr og travle vejkryds.


Den gamle version af Googles briller blev klandret for at kunne tage billeder uden nogen vidste det, og i blogindlægget beroliger Google med, at den prototype, de nu sender i offentlig test, ikke har muligheden for at tage billeder eller optage video. Samtidig tyder det dog på, at fremtidige versioner ikke får disse begrænsninger.

Nogle af de ting, Google vil teste, og som de nye briller skal kunne hjælpe brugerne med, er at læse menuer på restauranter og oversætte tekst i realtid.

Om de nye briller faktisk vil blive til noget, vil kun tiden vise, og om folk vil være mere positive over for dem, står ligeledes hen i det uvisse.


LÆS OGSÅ: Nyt koncept forvandler din smartphone til en pladespiller

ANNONCE