Nyhed

Hijab-klædt metalband til kamp mod stereotyper gæster København

Bandet Voice of Baceprot går imod kritik og trusler for at få deres sange om intolerance, ligestilling mellem køn og unges rettigheder ud i hele verden

Voice of Baceprot, der består af tre hijab-klædte, metalspillende kvinder, giver deres eneste skandinaviske koncert på Spillestedet Stengade i København. 

- Vi er enormt stolte af at kunne præsentere bandet for første gang i Danmark, og vi bakker selvfølgelig op om deres kamp mod intolerance, om retten til at udtrykke sig og spille den musik, man vil, fortæller Sara Davidsen, Venue Manager på Spillestedet Stengade. 

Bandet opstod efter en kedelig musiktime i 2014, hvor Marsya, Widi og Sitti dannede et band med det formål at udfordre den gængse opfattelse af metalmusik.


"Metal er bare en musikgenre. Problemet er, at det ofte associeres med slemme ting, men det behøver det ikke,” fortæller forsangeren Marsya i et interview i The Guardians.

Kometkarrieren opstod på baggrund af cover-sange af bandets egne metal-yndlinge som Race Against the Machine, Slipknot og Metallica - og YouTube-videoerne gav bandet verdensomspændende opmærksomhed.

Bandet gør op med deres egen kultur og giver udtryk for, at det ikke altid er let at være et hijab-klædt metalband i et land, hvor problemer som tvunget mindreårige ægteskab stadig er fremherskende.


Bandet har været udsat for kritik fra deres familier, venner, naboer og har modtaget hundredvis af online dødstrusler for angiveligt at udøve blasfemi mod islam og ikke opføre sig som ordentlige muslimske piger.

Men det er her, styrken i Voice of Baceprot ser sit sande ansigt - de tre kvinder kæmper imod og insisterer på lade verden høre deres musik.

Du kan opleve metalbandet den 2. august på Spillestedet Stengade. 


ANNONCE