Nyhed

D-A-D spiller eksklusiv koncert i Vega

GAFFA.dk - alt om musik

Den 27. maj spiller de danske rockikoner en helt særlig koncert i Vega for rullende kameraer.

D-A-D spiller for allerførste gang i Store Vega i forbindelse med optagelser til en kommende dansk spillefilm. Udover bandets omfattende festivalturné denne sommer kan de altså opleves til en ganske speciel optræden i en af Danmarks bedste koncertsale i intime og intense rammer. Billetsalget er meget begrænset, og fans af bandet får forkøbsret til den fulde koncert.

Live Nation gør opmærksom på, at hele showet bliver filmet, og at optagelserne skal bruges til en kommende, endnu ikke offentliggjort dansk biograffilm, som bandet medvirker i. Det betyder dermed også, at koncertgæsterne spiller en stor rolle i filmen.


Der er altså tale om en helt unik mulighed i at opleve legenderne i nye og unikke rammer til en koncert, der bliver foreviggjort. Billetsalget starter den 18. marts kl. 10.00 via Ticketmaster, og prisen er 350 kroner per stk.

Jesper Binzer spiller i øvrigt koncert i Store Vega med sit soloband i morgen den 17. marts.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Forlystelsespark inviterer indenfor – turpas og djævlehorn inkluderet


Varm op med klassikeren "Sleeping My Day Away":

ANNONCE