Nyhed

Spotify gør status over udbetalinger

GAFFA.dk - alt om musik

Siden streaming-giganten lancerede deres statusside Loud & Clear sidste år, har de udbetalt omkring syv milliarder dollars til musikindustrien

Det kan være svært at finde ud af præcist, hvad kunstnere får udbetalt gennem Spotify. Derfor lancerede streamingtjensten sidste år deres side, Loud & Clear, hvor det er tanken at alle, herunder også artister, blandt andet kan få et overblik over, hvordan afregning finder sted, hvad der betales og hvad der lyttes til på tjenseten.

Nu har Spotify så lavet en opgørelse over det sidste år, og Spotify oplyser her, at de i 2021 udbetalte syv milliarder dollars til musikindustrien, hvilket de selv hævder er højere end nogen anden tjeneste.


De oplyser også, at for første gang har mere end 1.000 artister genereret over 1 million dollars i indtægter fra Spotify, og at over 50.000 artister genererede over 10.000 dollars alene i indtægter fra Spotify.

De oplyser også, at de har udbetalt mere end 1 milliard dollars til indehavere af udgivelsesrettighederne, og at mere end 28 procent af de artister, der har genereret mere end 10.000 dollars, udgiver og distribuerer deres egen musik til Spotify.

Videre står der at læse, at 34 procent af de artister, der genererede mere end 10.000 dollars i indtægter fra Spotify, kommer uden for top-10 musikmarkederne.


Der står flere detaljer fra Spotify i denne blog, hvis du skulle være nysgerrig efter flere detaljer.

LÆS OGSÅ: Nyt headset lover fed lyd i op til 60 timer

ANNONCE