Nyhed

Fire nye soundbars fra JBL skal bringe biografen hjem i stuen

En kombination af teknologier lover at give ægte 3D-lydoplevelser til film og musik

Lydspecialisten JBL har lige lanceret fire nye soundbars som, ifølge JBL, alle har til formål at bringe biograf- og koncertoplevelsen hjem i stuen til dig.

Topmodellen, JBL Bar 1000 bruger, som den eneste af de fire nye soundbars, Harmans egen MultiBeam-teknologi, en kombination af Dolby Atmos og DTS:X 3D surround sound.

De tre andre soundbars i samme serie, JBL Bar 300, JBL Bar 500 og JBL Bar 800, har ikke den teknologi, men JBL skriver i pressemeddelelsen, at de stadig leverer en medlevende lyd.

Topmodellen har dog stadig et par egenskaber, som de mindre modeller ikke er udstyret med. Den har blandt andet trådløse surround sound-højttalere og 10” trådløs subwoofer, der ifølge JB skulle give helt nye og spændende musik- og filmoplevelser.

Alle højttalerne er udstyret med PureVoice-teknologi, der skulle give den bedste lydkvalitet i dialoger i film, også når der er høje baggrundslyde.

De nye højttalere kan styres med stemmen via Amazon Alexa, Google Assistant og Siri, og via AirPlay 2, Alexa MRM og Chromecast, har du adgang til over 300 online streamingtjenester, der kan bruges sammen med dem.

LÆS OGSÅ: Ny dansk soundbar vil være verdens mest kraftfulde

ANNONCE