Hvorfor stiger populariteten af musikstreamingtjenester i takt med at antallet af mobiltelefonbrugere vokser?

Hører du til segmentet af musikelskere, der fryder sig over synet af en ny CD indpakket i plastfolie? Så kan du bryste dig af at tilhøre en uddøende race af analoge musikforbrugere

For i takt med at antallet af mobilbrugere i Danmark stiger, er der sket en tilsvarende stigning i brugen af musikstreamingtjenester såsom Spotify, Tidal og Apple Music. Men er den evige jagt på ny og spændende musik den eneste årsag til platformenes popularitet?

Musik anno 2022 er både underholdning og kommunikation
Inden vi dykker dybere ned i, hvorfor musikstreamingtjenesterne nyder større og større popularitet blandt de danskere forbrugere, er det værd at se nærmere på musikkens indflydelse på vores hverdag anno 2022. For musik er ikke længere en isoleret oplevelse, der alene har til formål at behage vores auditive sans. 

Nu om stunder bliver musik i langt højere grad anvendt som et kommunikativt redskab integreret i vores hverdag. Musikken giver så at sige en ekstra dimension til vores online performance og tilstedeværelse på de sociale medier. Dette ses blandt andet på Instagram og TikTok, hvor musikbrudstykker anvendes i reels og videoer og understøtter brugernes fortællinger gennem musikkens stemning, rytme og lyrik.

Samme tendens gør sig også gældende indenfor verdenen af onlinespil, hvor der anvendes ikoniske musiknavne til at krydre velkendte spiluniverser med en særlig musikalsk autenticitet. Her sammenflettes musik, underholdning og spil i en slags tværmediale rum. 

Onlinespillet Kiss Reels of Rock er især et oplagt eksempel på dette fænomen. I spillet bringes de legendariske rockmastodonter Starchild, the Spaceman, the Catman og the Demon til live i animerede udgaver, og deres berømte musik sætter rock’n’roll-kolorit på spiloplevelsen og giver den en ekstra dimension.

Danskerne er digitale storforbrugere: Ni ud af ti hører musik på nettet
Mængden af mobilbrugere i Danmark går kun én vej – og det er opad! Og navnlig smartphonen er på fremmarch. Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik har 96% af den danske befolkning en mobiltelefon, hvoraf mere end 85% af disse brugere er indehaver af en smartphone. Det er også her en stor del af forklaringen på musikstreamingtjenesternes popularitet ligger. For med en smartphone er hele verden – ikke mindst musikkens verden – tilgængelig med et par enkelte swipe på en skærm. 

En meget iøjnefaldende detalje ved danskernes forbrug er desuden, at tendensen til at anvende musikstreamingtjenester er stadig stigende. Hvor onlinemusik kun blev benyttet af omkring 75% af alle danske mobilbrugere i 2017, vælger ni ud af ti i dag at lytte til musik på nettet. Tallene dækker over både gratistjenester såvel som betalte musikabonnementer. 

Sociale medier puster nyt liv i gamle klassikere og oversete perler
Det er ikke kun gennem musikstreamingtjenesterne, at de danskere mobilbrugere lytter til musik. De sociale medier er som beskrevet flittigt anvendt til formidling af musik og musikalske universer. Og noget tyder på, at ikke alle sociale platforme nødvendigvis bør ses som konkurrenter til streamingtjenesterne, da de ofte dækker forskellige behov. Eksempelvis giver TikTok blot en lille smagsprøve på musikken, mens streamingtjenesterne sørger for at diske op med hele måltidet.

Faktisk kan SoMe-platforme som TikTok bygge bro mellem nye musikforbrugere og de forskellige musikstreamingtjenester. For har du først forelsket dig et par melodiøse strofer fra en video på TikTok, kan du gå på jagt i kunstnerens øvrige repertoire på en musiktjeneste.

Samtidig får ældre musik nyt liv gennem SoMe-platformene, hvilket igen kan komme musiktjenesterne til gode. Kunstnere som Fleetwood Mac og Harry Belafonte er solide eksempler på, at gamle klassikere kan få en saltvandsindsprøjtning og blive virale hits. Når blot de tilsættes et par uforglemmelige dansetrin og det helt rette filter.

ANNONCE