YellowJackets vender tilbage

Overlevelse - kannibalisme. Et pigefodboldhold styrtet ned med fly i vildmarken i 1996. 25 år senere bliver de overlevende indhentet af den brutale fortid

2. sæson af den stærkt, anmelderroste og populære serie er nu klar på SkyShowtime. Denne gang med Elijah Wood på den i forvejen stjernespækkede rolleliste.

Yellowjackets er en psykologisk horror-mystery-drama-thriller, som løbende veksler mellem nutid og datid og er inspireret af virkelige hændelser. Serien handler om brutal overlevelse, når mennesker møder det ekstreme og udfordres maksimalt. Helt centralt er vildmarken; set fra såvel sin smukkeste og mest idylliske, men også rå og brutale side.

I 1996 var et talentfuldt High School pigefodboldhold fra New Jersey på vej til en national turnering i Seattle, men deres fly styrter ned i den arktiske, canadiske ødemark. De overlevende kæmper de efterfølgende otte måneder i dette ingenmandsland for ikke at bukke under. Uden mad, remedier eller forudgående kendskab for at kunne overleve i naturen på egen hånd.

Serien hopper mellem datid og nutid således at vi forstår hvad der skete dengang og hvordan de formåede at overleve. Herunder venskaber, hierarki, intriger, kærlighedsliv, utroskab, karrierer og sociale roller. Det gælder før, under og efter de skelsættende hændelser i den brutale og nådesløse vildmark i Canada. I nutiden følger vi de nu voksne overlevende, og oplever hvordan deres valg i fortiden, har formet og påvirket deres liv og nu på forskellig vis indhenter dem i voksenlivet.

Fiktion inspireret af virkelige hændelser
Yellowjackets er fiktion men serien er stærkt inspireret af virkelige hændelser, særligt the Donner Party og ‘Andes fllight disaster’. En karavane med pionerer på vej for at bosætte sig i Californien, indesneede i Sierra Nevada bjergene i 1846-47. Kampen om overlevelse blev så desperat, at det blandt andet førte til udbredt kannibalisme. I 1972 styrtede et fly med afgang fra Montevideo i Uruguay ned i Andesbjergene i Chile, hvor et rugbyhold på 19 personer var blandt de 46 passagerer. To måneder senere blev 16 overlevende evakueret fra det barske bjerglandskab, efter at det lykkedes to passagerer at kæmpe sig ud af området og få kontakt med civilisationen. Også her blev kannibalisme en del af overlevelsen.

Survial of the fittest
Som i de virkelige hændelser kommer karakterne i Yellowjackets ikke sovende til overlevelse, hvor Darwins brutale doktrin, ‘Survival of the fittest’ i høj grad er det bærende livsvilkår, herunder kannibalisme. En ting er at overleve rent fysisk, noget andet er, hvad det gør for krop og sjæl og ens videre færd i livet, når man har set døden så direkte i øjnene og i visse tilfælde overlevet på andres bekostning. Det er i denne psykologiske vekselvirkning mellem fortid og nutid, at spændingsfeltet udspiller sig i Yellowjackets. Mennesker der udfordres ultimativt - fysisk som mentalt - i en udefinerbar blanding af blodrus, fortrængning, (ur)instinkt, had, kærlighed, smerte og vanvid.

Store stjerner på rollelisten
Som i første sæson figurerer stjerner som Melanie Lynskye, Christina Ricci og Juliette Lewis i bærende roller og i den aktuelle sæson 2 møder man Elijah Wood (Ringenes Herre 1,2,3) som detektiven Walter, der udfordrer Misty (Christina Ricci) på en måde hun ikke kunne forestille sig.

Første sæson har høstet flotte anmeldelser, høje seertal og en imponerende brugerrating på 7.9 på IMDB.com. Første sæson var solidt Emmy nomineret i 2022 og den ultimative horror-mester, selveste Stephen King, har anbefalet serien på Twitter med ordene

“YELLOWJACKETS is a hell of a good survival story, a hell of a good mystery story, and has its fair share of horrifying moments. What it's also got--so many current shows don't--is sharp characterization and a mordant sense of humor.”

Så kan man vist ikke bede om en bedre anbefaling. En tredje sæson er allerede under forberedelse.

Yellowjackets sæson 1 er kun tilgængelig på SkyShowtime

Yellowjackets sæson 2 havde premiere 25. marts og sæson finale 27. maj (nyt afsnit hver lørdag) og også kun tilgængelig på SkyShowtime

ANNONCE