Danske rockpoeters nye klub

I Skagen forputter et træhus sig i en have. Faktisk er det ikke meget mere end en lille kasse, så lille, at man ifølge den unge mand, der i perioder rumsterer derinde, fristes til at kalde det et skur.

Men det har plads til det nødvendige: Et skrivebord med brede planker, en seng, et anlæg, en guitar og en kaffemaskine. Og ikke mindst plads til tanker og poesi, og nogle gange om natten kan man gennem det sprossede vindue ane lyset fra en lampe og de fejende ryk fra en hånd, som skriver med blyant