INTERVIEW: Metalfestival for børn skaber oplevelser i øjenhøjde

De seneste år har Odense lagt scene til hardcore- og metalfestivalen, HXC over HCA, arrangeret af journalisten Johan Tankred i samarbejde med Musikhuset Posten. Som noget nyt fik festivalen i år en lillebror, nemlig landets første metalfestival for børn, HXC Kids, som viste sig at være en succes. Så stor en succes, at den nu bliver fulgt op på med en genopførelse af premieren med samme line-up, samme tidspunkt på dagen og et identisk set-up med ansigtsmaling, popcorn, slushice og alkoholforbud. Denne gang foregår det dog i Aarhus, når festivalen indtager Voxhall søndag den 17. november. I forbindelse med genopførelsen bringer GAFFA et interview med arrangørerne bag festivalen. 

I en tid hvor solister og vokalister fylder salgs -og hitlisterne, og idéen om bands nærmest virker gammeldags, er det forfriskende, at der bliver gjort en indsats for hardcore og metal i børnehøjde. Og netop dét at skabe oplevelser i børnehøjde på denne baggrund har GAFFAs udsendte taget en sludder med festivalens arrangør, Johan Tankred, om. 

Børneoplevelser i øjenhøjde

Hvorfor en metalfestival for børn?

- Fordi børn fortjener bedre kulturtilbud og oplevelser, end voksne mennesker, der laver børnemuzak og synger om fjollede ting. For slet ikke at nævne voksne, der laver MGP musik og får børn til at synge henover, for så at sælge det som børnesange til forældre med børn. Det er min vision, at man skal kunne tage sine børn med til festivaler ligeså vel, som man tager dem med til fodbold. Vi har unge bands på scenen, der spiller virkelig fed tråd for unge mennesker, og forældrene må denne ene eftermiddag vige pladsen for de fremtidige generationer, og sådan skal det også være, fortæller Johan Tankred og fortsætter:

- Det er desuden en mission for mig at videreformidle til børn og småfolk, at musik er så meget andet og mere end kollektive ydmygelser til diverse tandløse talentshows på nationalt tv. At tænke sig, at vi kan være med til at skabe bånd mellem helt unge mennesker og yngre bands, som måske en dag i fremtiden kommer til at møde hinanden foran, bagved eller på scenen. Det er da en smuk fortælling.

Der er tydeligvis stor forskel på det, Tankred arrangerer, og så for eksempel Metalskolen, hvor skoleelever får fortalt historien om heavy metal med live lyd-eksempler.

Det her er ikke forklarende eller populariseret, men hvad er så succeskriteriet for børnearrangementer?

- Succeskriterierne er, at vi om fem til 10 år oplever, at de første af vores gæster tager den smukke rejse fra salen til scene - det vil være et eventyr helt i HCAs (fork. Hans Christian Andersen) ånd. Hvis HXC Kids kan medvirke til at skabe ny grobund for en masse nye og friske rødder, så vil det få mit hjerte til at svulme. Hvis vi, først på Fyn og siden resten af landet, kan bidrage med en evigt voksende skare af nye rockfans, der er hoppet ned fra forældrenes skuldre, og selv træder ind i salen som gæster og dernæst som forældre med egne børn på slæb, så kan jeg godt gå i graven som en lykkelig mand... altså efter jeg er blevet 100 år gammel og har booket mine egne børnebørn som headlinere.

Børn i pitten

Børn har altid været velkomne på for eksempel Copenhell, dog med den formaning, at det er en voksenfest efter klokken 21. I det hele taget skal man – hvis man har sit barn med til koncerter - som forælder være opmærksom på alkohol, anden påvirkning, lydstyrke, og at voksne bare er større end børn. Så hvordan er HXC Kids gjort børnevenligt?

- Arrangementet er lagt tidligt om søndagen. Der er ingen udskænkning af alkohol, og du kommer simpelthen ikke ind, hvis du er enten påvirket eller over 18 år og ikke i følge med børn. Decibel-niveauet er ligeledes sænket - dog uden at gå på kompromis med oplevelsen og lyden. Sidste gang havde vi afviklet alle fire koncerter på under to timer. Bandsene deler backgear, så når grupperne har spillet deres 20 minutters set, skifter vi lynhurtigt, så børnene ikke går kold i pausen. Skulle de gå sukkerkold, så venter der slush-ice, kildevand og popcorn i baren. Vi opfordrer alle til at medbringe farvestrålende høreværn til koncerten. Arealerne er desuden indrettet, så man kan trække sig og gå op og få en forfriskning, tanke popcorn eller møde musikerne i merch-området, hvis man lige skal synke indtrykkene. Vi har yderlige et loft for, hvor mange vi ønsker i salen, da der skal være god plads til, at de små kan vandre og opleve på må og få. Til premieren på Musikhuset Posten solgte vi 199 i forsalg og havde et fint salg i døren, jeg vil derfor opfordre alle til at sikre sig billetterne hurtigt, da jeg er sikker på vi kommer til at melde udsolgt i god tid før afvikling.

Kan børn ikke kun lide MGP?

Generelt bliver børn tilbudt popmusik og letspislige udgaver af hiphop. De fleste, der har prøvet at spille andre genrer for børn, ved dog godt, at de er langt mere nysgerrige end deres forældre typisk er, og kan sagtens genkende livsglæden i reggae, energien i punk eller knytnæven i vejret til metal. Men hvis man som forælder ikke selv hører den slags, kan det måske være svært at finde frem til, hvad man skal præsentere sine børn for. Og hvorfor skal man overhovedet?

- Så simpelt: Denne festival er ikke for dig, den er for børn og unge. Børn er selvstændige individer og små videnskabspersoner. Fint, at du ikke har købt billet til bussen og hellere vil med på The Voice- eller P3 segmentets sommertogter, men derfor bør du ikke stå i vejen for fremtidige generationers eksperimentering og udforskning af kulturens mangfoldige tilbud.

Der er lige for tiden artikler og undersøgelser der viser, at bandet, som vi kender det, er ved at uddø, og at det kun er solister og vokalister, der tæller. Det er også den fortælling, vi møder i mange talentshows. Så hvorfor skal vi involvere nye generationer i et udtryk der er ved at forsvinde?

- Jeg er helt uenig. Dansk metal/rock og DIY-punk er på vej ind i en ny guldalder. Sjældent har man oplevet så megen talentmasse rundt på større og mindre scener. Kønsdiversiteten er langsomt ved at blive en naturlig del af scenen, og det er både enormt vigtigt og et sundhedstegn, da børn og unge skal have nogle at spejle sig i. Vi ønsker simpelthen at inspirere og tænde en ild i et pige -og drengesind, så de tør tage at springet og samle trommestikkerne op og hænge bassen om halsen, i stedet for, som fisk, at svømme direkte hen og smøre harpiks på poterne i den lokale hal. Idræt er superfint, men lige såvel som kroppen skal aktiveres, således skal hjernen, følelserne og de store drømme stimuleres.

Musik som fællesskab

I en pressemeddelelse om arrangementet meddeles der om nyere undersøgelser, der viser, at unge musikere i tyverne, i langt højere grad end deres jævnaldrende, er i risikozonen for at udvikle moderat til alvorlig angst. Så jeg undrer mig over, hvorfor de overhovedet vil opfordre unge til at gå den vej, hvis de mener, at mistrivsel er et vilkår for unge musikere. Herom siger Johan Tangkred:  

- Med støjende kærlighed og insisterende inklusion skal angst bekæmpes. Det er min helt klare opfattelse, at musikere indenfor metal- og rockmiljøet oplever en højere grad af fællesskab og sammenhold end i den brede populærmusik, fortæller han, og fortsætter: 

- Kærligheden til et instrument inden for den hårde rytmiske musik og rejsen mod mestring, hvor fokus, modsat populærmusik, ej udmåles i ens placering på ranglister, eller om man figurerer på sommerens uendelige række af Grøn Koncert kopier, er én af de ting, der kan medvirke til at skabe selvtillid, selvværd og mental trivsel på sigt. Denne samhørighed og grundfæstet kærlighed til divergerende aspekter af metalkulturens mangefacetterede udtryksformer og følelsen af samhørighed, dét skaber grobund for sunde relationer, samtaler og oplevelser, hvor zeitgeist ikke dikterer, om man har social kapital, uddyber han, og afrunder:

- Indenfor metal er psykisk sygdomme ikke ramt af samme stigma som i resten af samfundet, da meget af tematikkerne i lyrikken, netop handler om at gøre op med egne dæmoner, systemisk fastlåsthed og frustrationer. Og det kommer alt sammen til udtryk under koncerterne, i en art fælles katarsis, som, for flertallet, virker rensende og giver livslyst gennem dagligdagens tristesse som ung.

Det er tydeligt, at Johan Tangkred brænder for sit projekt. Odense havde både i 80’erne og 90’erne en vildt aktiv musikscene med bands, koncerter og udgivelser. Den døde ud i løbet af dette årtusinde, men Johan vil have liv i den igen. Et problem, han flere gange udpeger, er, at der er forbavsende få bands i aldersgruppen 25 til 35 år. Det er som om, at der var en årrække, hvor unge ikke startede bands op, men nu er de kommet med igen. Og hvis man skal have liv i live-scenen, skal man have gode koncertoplevelser. Det er grunden til, at koncerterne til HXC Kids er så korte, og at der bliver lukket så relativt få ind. Det skal nemlig være en god oplevelse, især hvis det er publikummets allerførste koncert. Og det er netop tanken, at disse koncerter er for børnene. De voksne opfordres til at stille sig bagerst i salen, ”da scenen og gulvet foran er reserveret til de fremtidige generationer”.

Bandsene og spilleplanen til arrangementet på Voxhall i Aarhus er, som ved premieren og præsenterer Chæk, Narrow, Jakobe og Crown The Beast.