tirsdag – 07.11.2023 – 19:00 til 21:00

Sofie Birch

Lille VEGA

eventim / 200,00 KR.

Køb billet

VEGA|ARTS - NEXT LIVE 2022-2024

VEGA|ARTS er et integreret kunstprogram i VEGA, som siden 2019 har udviklet og dannet ramme om liveformater, der bevæger sig på tværs af discipliner og normer. Programmet præsenterer danske og internationale samtidskunstnere inden for lyd, video, installation og performancekunst.

NATURE’S TONGUE Aftenens program indeholder to performanceværker og en livekoncert, der griber om konflikter, kriser og mørke prognoser for vores kommende og fælles fremtid på denne planet. Værkerne af Florence To (SCO/HKG) og Hesselholdt & Mejlvang (DK) er både samarbejdsprojekter og liveformater, der bruger de sanselige styrker i både musik og billedkunst som en måde at opbygge komplekse forståelser, dybere erkendelser, potentielle virkeligheder, uudtalte sprog, ikke-tænkte fremtider.

Potential Energy er et musikalsk iscenesat performanceværk, der involverer en tændt åndelampe, petroleumskoks, indsamlede tekstiler fra hele verden og en koreografi over menneskelig og kropslig nødvendighed. Klædt i lyseblå dragter udfører kunstnerne et ritual, en helingsproces, en håbets handling. Potential Energy er en live performance af den danske duo Hesselholdt & Mejlvang med musikeren og komponisten Mika Forsling.

SEIRYN er en live-performance af den skotske kunstner Florence To med den københavnske percussionist Ying-Hsueh Chen. SEIRYN er et eksperiment med stemme og manipulation gennem live-syntese, der inkorporerer live-percussion, feltoptagelser og samples af fuglekald og svar vævet ind i kantonesiske digte. Mellem lyd-skulpturer, fuglestemmer, poesi og Chens rytmiske dialog sigter denne immersive live-oplevelse mod en udvidet opfattelse af sprog, komposition og live-performance. Det er kulturelt, intersektionelt, grænseoverskridende agens og nødvendighed gennem lyd.

Endelig slutter aftenens program af med Sofie Birchs Ambient Abracadabra.Med udgangspunkt i lydens og vibrationernes helbredende natur frembringer hendes musikdrømmeagtige, meditative tilstande hos lytteren og hendes liveshows er ofte bygget op medscenografiske elementer og kostumer, der smelter rum og lyd sammen til en omsluttende æstetisk oplevelse.

ANNONCE