søndag – 12.11.2023 – 19:00 til 21:00

Yves Tumor

Store VEGA

eventim / 255,00 KR.

Køb billet

Yves Tumor indtager VEGA med unikke eksperimenter

Den amerikanske artpop-ener kommer til Store VEGA den 12. november som del af sin ”To Spite or Not To Spite Tour”.

I løbet af de seneste ti år har amerikanske Yves Tumor vokset sig til en af avantgardepoppens mest markante og kompromisløse stemmer med sine fascinerende eksperimenter i grænselandet mellem progressiv electronica, skurrende noise, huggende guitarakkorder og psykedelisk r’n’b.

Startskuddet til karrieren blev taget i 2012, hvor Sean Bowie, som dåbsattesten lyder, mødte den musikalske soulmate Mykki Blanco, kendt for sin performative queer-rap. De har siden arbejdet og turneret sammen, og desuden udgav Mykki Blanco udgav i 2015 Yves Tumors debut-ep.

Yves Tumors musikalske univers er eksperimenterende og eklektisk. Den amerikanske sanger, sangskriver og producer afsøger konstant grænser i sine kompositioner, der med eminent overblik kan veksle mellem det støjende, poppede, skurrende og ambiente – ofte inden for samme nummer!

Yves Tumor har selv fremhævet avantgarde- og støjpionererne i Throbbing Gristle som sit store forbillede, men er også blevet sammenlignet nutidige eksperimentalpoppere som James Ferraro, Dean Blunt og Ariel Pink. Andre referencer kunne være Alice Glass, Blood Orange og danske Croatian Amor, som Yves Tumor alle har samarbejdet med.

Siden det selvudgivne debutalbum ”When Man Fails You” fra 2015 har Yves Tumor udgivet yderligere tre studiealbum via de prominente elektroniske labels PAN og Warp.

Det seneste album, ”Heaven to a Tortured Mind”, udkom i 2020 til stor applaus fra anmelderne. Pitchfork kvitterede bl.a. med 8.5, mens Soundvenue uddelte fire stjerner og kaldte det ”storslået, kalejdoskopisk og eksperimenterende”. Senest har det amerikanske unikum sluppet den pågående og punkede single “God Is a Circle” i slutningen af 2022, der forhåbentlig er et forvarsel om mere ny musik i 2023.

Yves Tumor er en enigmatisk skikkelse, der leger med mysticisme og surrealisme både i musikken og live, hvor de ofte optræder med maske eller bodypaint. Der er kort sagt lagt i ovnen til en unik, bevidsthedsudvidende og genrenedrivende koncertoplevelse, når Yves Tumor indtager Store VEGA.

Support: NATION
NATION is a duo consisting of vocalist Fresh Jame and producer Funball from Southern California. They released the album Nation in 2020 to a cult underground following that has been steadily evolving and buzzing since, with their most recent record "She Wanna" released in September 2022. Authentically defying reference and genre with a youthful liberation from nostalgia; their sincere skills in melodic production and dreamy pop vocal approach appeal to rap, electronica, and indie rock fans alike. They recently supported Yung Lean on the North American leg of his Stardust tour, and have appeared on Year0001's latest RIFT compilation alongside Ecco2k, Thaiboy Digital, RIP Swirl, Kamixlo and many more.

ANNONCE