fredag – 01.03.2024 – 20:00 til 22:00

GZA,wu tang

Pumpehuset

eventim / 400,00 KR.

Køb billet

GZA fra Wu-Tang Clan vender endelig tilbage til Europa og Danmark fredag den 1. marts 2024, og følger op på de tidligere udsolgte koncerter.
For første gang medbringer GZA sit liveband "The Phunky Nomads" på turné i Europa, som bl.a. har Ol' Dirty Bastards storebror Ramsey Jones som bandleder på trommer. Vi kommer til at høre sange fra GZA's kult-debutalbum "Liquid Swords" fra 1995, men vi kan også forvente at høre flere Wu-Tang klassikere i løbet af aftenen.

Liquid Swords er produceret udelukkende af Wu-Tang-generalen RZA, der er kendt som en af verdens absolut bedste hiphop-producere, og albummet gæstes af alle andre Wu-Tang medlemmer. Albummet anses af mange som værende den bedste soloplade udsendt af et medlem af Wu-Tang-kollektivet, og det var også på denne plade, at GZA beviste at han er den skarpeste tekstforfatter i hele klanen. Allerede i løbet af 80'erne havde GZA en gruppe med sine fætre Ol'Dirty Bastard & RZA kaldet "All in together now". Det var dog først i 1992, at RZA grundlagde Wu-Tang Clan. Gruppen begyndte at indspille deres første album og udgav året efter det legendariske debutalbum "Enter The Wu-Tang (36 Chambers)".

I løbet af det seneste årti er GZA også begyndt at undervise på universiteter som fx. Harvard, men også på gymnasier i hans egen hjemby New York, for at inspirere elever og få dem til at interessere sig for naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. GZA er også aktuel med tv-serien Liquid Science på Netflix (https://www.netflix.com/se-en/title/80234004). I serien rejser GZA verden rundt og møder forskellige videnskabsmænd og finder ud af, hvordan moderne videnskab har ændret vores liv.

Vi ser frem til en legendarisk og tung aften med geniet GZA! Vi anbefaler at man køber sin billet i forsalg, og ikke venter for længe.

Support fra danske DJ Typhoon.

“The G is just the Genius ... He’s the backbone of the whole shit.”- Raekwon. "GZA's 1995 debut, Liquid Swords, is arguably Wu-Tang's finest hour; the lyrical force GZA unleashed on that album sucked the listener through a black hole beneath the subways of NYC into a grimy hip-hop Twilight Zone inhabited by Shaolin monks, microphone magicians, and linguistic architects.”- Sam Chennault, Pitchfork

ANNONCE