Med Stine Bramsens stensikre vokal og Kajsa Valas urokkelige guitarspil har de to kvinder slået hoveder og vokaler sammen i smuk harmoni. Under navnet Bye Bye Brenda udgiver de ny musik og er af Politiken blevet kaldt ”en ny powerduo i dansk musik”.
Bye Bye Brenda består af tidligere forsanger i Alphabeat Stine Bramsen og en af landets bedste americana musikere Kajsa Vala. Deres debutalbum Landmarks udkom i januar i år til stor anmelderros. På albummet finder man sange med en intim stemning, som går dybt og rammer bredt. Duoen trækker inspiration fra navne som Kacey Musgraves, Bon Iver og Phoebe Bridgers.
søndag – 30.11.2025 – 19:00 til 21:00