onsdag – 22.10.2025 – 18:00 til 20:00

Mass Of The Fermenting Dregs

Lille VEGA

eventim / 210,00 KR.

Køb billet

Mass Of The Fermenting Dregs blæser liv i oktobermørket

Med blikket stift rettet mod effektpedalerne river Mass Of The Fermenting Dregs hul i lydmuren med deres distinkte guitarbaserede lyd, der klangligt minder ørene om oversøiske kollegaer som DIIV og britiske Slowdive og bdrmm. Mass Of The Fermenting Dregs er en japansk trio inden for post-hardcore og shoegaze, der blev dannet i Kobe, Japan, i 2007.

Deres diskografi tæller bl.a. energiudladninger som deres selvbetitlede debut-EP og albummene No New World (2018) og Awakening:Sleeping (2022). Senest er én af deres liveoptrædener blevet ridset ned i lakken på tilføjelsen og pladen LIVE IN JAPAN (2024).

På scenen er de japanske musikere en tour de force i slagkraftig og melodiøs rock, og trioen er på baggrund af bandets skæringer og energisk scenetilstedeværelse blevet en af de mest bemærkelsesværdige og inciterende alternative rockgrupper i hjemlandet.

Bandet har de seneste år nydt popularitet på tværs af landegrænser og kontinenter, hvor særligt Europa har slået øjnene op og ørene ud for trioens lydunivers. Ifølge de seneste Spotify-statistikker, har de flere lyttere i Storbritannien end i Japan.

Mass Of The Fermenting Dregs slinger sjældent tourbussen forbi de danske længdegrader, hvorfor publikum har en særlig aften i vente, når den japanske trio energibomber Lille VEGA.

ANNONCE