Træd ind i Bergs fortryllende verden af sprøde toner og ubetinget gode vibes, hvor der ikke findes nogen rigtige eller forkerte måder at være på. Fra kernen af sine egne følelser henter Berg sin inspiration, hvilket gør hendes tekster personlige og relaterbare. I hendes univers er autenticitet og frihed nøgleordene, og det vil hun dele med verden gennem sin musik.
Berg er ikke bange for at udforske nye lydlandskaber og bevæge sig uden for sin comfortzone. Hendes sange spænder fra det subtile og følsomme til det kraftfulde og pulserende. Hun beskriver selv sin musik som autentisk og voldsom, men samtidigt følsom - en kombination, der blandt andet førte til, at hun i 2024 gik hele vejen til finalen i KarriereKanonen i DR’s koncertsal.
I september 2024 spillede Berg et udsolgt show på Ideal Bar, en milepæl der bekræftede at hun nemt kunne fylde venuet med dedikerede fans. Efterfølgende har hun arbejdet intensivt på ny musik og udviklet sin lyd i nye retninger. Hun har teaset flere af sine nye sange på TikTok, hvor hun har skabt et stort og loyalt community af fans, der engagerer sig i hendes kreative proces.
Sangen 'Koldblodet Killer' er blevet et vendepunkt for Berg. Sangen gik viralt på TikTok, og på grund af den massive efterspørgsel valgte Berg at udgive den 7. februar 2025. Uden et pladeselskab i ryggen har den allerede genereret hundredetusindevis af streams og er kommet i Top 50 – hvilket beviser at Berg er en artist der bestemt ikke kommer til at kunne undgås på den danske musikscene.