fredag – 26.09.2025 – 19:00 til 21:00

KEDDE,CEVIL

Templet, Lyngby

ticketmaster / - KR.

Køb billet

KEDDE

Det 24-årige poptalent KEDDE voksede op i en lillebitte flække langt ude på landet, hvor alle lignede hinanden, og ingen rigtigt turde skille sig ud. Men det gjorde han – han vidste bare ikke helt, hvad det var, som lige var anderledes ved ham. Og det er faktisk først i løbet af det seneste års tid, at KEDDE er landet et trygt sted, hvor han nu er klar over, og klar til, at være queer, både med sig selv og med sin omverden.

I 2023 spillede KEDDE på Smukfest, hvor han vandt ”Tak Rock-prisen”. Han har derudover været på turné med Mekdes og Pil, optrådt på Rådhuspladsen til Copenhagen Pride, spillet koncerter i Tivoli, på SPOT-festival, Jelling Festival mfl. – og så blev hans sang “Sådan må det være” P3’s Uundgåelige i starten af 2024.

 

CEVIL

Bag kunstnernavnet CEVIL står den 24-årige sanger, sangskriver og producer Cecilie Vahle. Cecilie har siden barnsben skrevet sange og tilbragt utallige timer i øvelokalet på loftet af forældrenes stald på Djursland, opslugt af musikkens mange facetter. Siden 2022 har Cecilie boet i København og arbejdet målrettet med sin musik i samarbejde med sin manager Birk Storm (PRISMA, Laura Ziani, Nicklas Sahl mfl.).

ANNONCE