Annonce fra Ase: GAFFA - alt om musik
Kent Pedersen var målløs, da han modtog sin fyreseddel – især da begrundelsen lød på ”manglende performance”. Heldigvis havde han blot et par år forinden meldt sig ind i Ases fagforening, så han tog hurtig kontakt til dem. Og foreningen var ikke længe om at tage hans sag op.
”Dengang jeg skiftede a-kasse og blev medlem i Ase, var jeg faktisk ret meget i tvivl om, hvorvidt jeg også skulle have fagforeningen oveni. Jeg vidste nok ikke helt, hvad fagforeningen egentlig kunne hjælpe med – men hold da op, hvor er jeg glad for jeg gjorde det”.
Sådan fortæller Kent Pedersen, der i 2018 blev uberettiget fyret fra sit job, og derfor pludselig stod i en situation han aldrig havde stået i før. Fyringsgrundlaget lød på ”manglende performance” og kom blot tre uger efter, at Kent havde modtaget en skriftlig advarsel – og det må man ikke.
”Jeg kunne slet ikke forstå den med manglende performance, for jeg havde kun forbedret arbejdet siden advarslen. Derfor tog jeg også hurtigt fat i min fagforening”, fortæller Kent. I Ase Lønmodtager kunne de også hurtigt se, at noget var galt og gik derfor i dialog med arbejdsgiveren for at finde en forståelse. Men så nemt skulle det ikke gå.
I mere end et kvartal rullede sagen, og Ases fagforening kæmpede med virksomheden, som trak det længere og længere ud. For Ases jurister var det dog klokkeklart, at der var begået en fejl, og fagforeningen var derfor parat til at tage Kents sag hele vejen med i retten om nødvendigt.
Det gjorde det heldigvis ikke, da virksomheden i sidste ende indgik på et forlig. Og det betød alverden for Kent:
”Der var begået en fejl fra virksomheden, og jeg fik renset mit navn. Hvilket var det vigtigste for mig, det var ikke fordi jeg skulle have en stor erstatning eller noget. Jeg ville bare have mit navn renset og ord på, at det var en uberettiget fyring”, fortæller han.
Få mere tryghed i dit arbejdsliv med lønsikring
Som lønmodtager kan du, ligesom Kent, få hjælp af fagforeningen Ase Lønmodtager, der består af advokater og jurister med speciale inden for erhvervsret. De hjælper med alt lige fra en gennemgang af din kontrakt til repræsentation ved retssager eller hjælp ved arbejdsskade.
Med en Lønsikring- oveni fagforeningen - kan du forsikre din indkomst, så du i tilfælde af ledighed, kan toppe dagpengene med et ekstra beløb, faktisk helt op til 80% af din nuværende indkomst.
”Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg selv skulle have gjort, hvis jeg ikke havde haft fagforeningen og lønsikringen”, siger Kent.
Sker det, at du som lønmodtager bliver opsagt eller som selvstændig ophører med din virksomhed, kan du derfor med ro i maven koncentrere dig om at finde nyt arbejde, i stedet for at bruge al din energi på din økonomi. Slip for bekymringerne og få ro på økonomien - med og uden job. Du kan beregne din pris for lønsikring med en lønberegner her.