Nyhed

LYT: Caroline Polachek giver forsmag på nyt album

Det nye album lander i starten af næste år og en single derfra er netop udgivet

Den amerikanske sanger Caroline Polachek har netop udgivet singlen ”Welcome to My Island,” som er første forsmag på hendes kommende album. Nummeret er produceret af Dan Nigro, der tidligere har samarbejdet med Olivia Rodrigo, samt af Danny L. Harle, Jim-E Stack og Polachek selv.

Foruden udgivelsen af den nye single har Polachek annonceret, at det nye album hedder Desire, I Want to Turn Into You, og at det vil blive udgivet på Valentins Dag, altså den 14. februar 2023. Det skriver Pitchfork.

I 2021 udgav sangeren nummeret ”Bunny Is a Rider”, der har opnået stor succes – blandt andet kårede Pitchfork det til det bedste nummer udgivet i 2021, og tidligere i år udgav Polachek de to singler ”Billions” og ”Sunset”. ”Billions” blev ligeledes rangeret højt af Pitchfork, da den indtog 20. pladsen på deres liste over de bedste sange fra 2022.


Både ”Bunny Is a Rider”, ”Billions” og ”Sunset” vil være at finde på sangerens kommende album.

Caroline Polachek udgav sit første soloalbum Pang i 2019, og foruden sit soloarbejde har hun samarbejdet med musikere som Flume og Christine and the Queens.

LÆS OGSÅ: SE: Caroline Polachek klar med ny single og musikvideo


ANNONCE