Nyhed

Nyt musikakademi for kommende talenter

Et samarbejde mellem JBL og den hollandske producer Martin Garrix skal hjælpe unge talenter med at kickstarte deres karriere

Det nye samarbejde mellem lydspecialisten JBL og produceren Martin Garrix, mundede i sidste uge ud i "Martin Garrix & JBL Music Academy", der er drevet at STMPD RCRDS & Studios. Det er et 3-dages program, sammen sat af JBL og Martin Garrix, og kommer til at tilbyde kommende talenter støtte på deres vej fremad.

Et enkelt hit er dejligt. Men i dagens massive konkurrence er det ikke nok - det kræver langt mere. Det nye akademi skal dele ud af viden om musikbranchen, så de unge talenters drømme kan blive til virkelighed.

Akademiet er er mulighed for 40 talentfulde musikere, sangskrivere, sangere og producere fra hele verden, hvor de kan lære af musikbranchens eksperter. Det er designet til at bringe ambitiøse kunstnere til den næste fase i deres karriere. Herudover skal de lære deltageren om musik, branding og forretning

Ifølge en pressemeddelelse vil indholdet handle om alt lige fra at skrive og mixe, til at opbygge pr samt social og visuel identitet.

Der vil komme talere fra hele branchen, herunder Martin Garrix, der vil stå for foredrag og træning, der kan inspirere kunstnerne til at få de optimale ud af deres talent.

Rent praktisk vil det foregå i STMPD Studios i Amsterdam, som blandt andet er base for kunstnerne Martin Garrix, Pharrell Williams, Lady Gaga, Snoop Dogg, The Black Eyed Peas, The Script og David Guetta.

Akademiet er åbent for alle slags musikere, uanset erfaring, og ansøgerne skal indsende en video og maksimalt tre numre, der repræsenterer dem.

Registreringen er åben nu via dette link, og udvalgte ansøgere får besked i februar 2023. Selve Akademiet finder sted d. 28. marts til 31. marts 2023.

LÆS OGSÅ: Det lyttede vi til i 2022 på Spotify

ANNONCE