Nyhed

Den transportable pladespiller bliver genopfundet

Audio Technica har genoplivet deres ikoniske Sound Burger i anledning af 60-års jubilæum

Normalt er pladespillere og transportabel lyd ikke to ord, som hører sammen. Men Audio Technica opfandt i sin tid en transportabel pladespiller, Sound Burger, og i anledning af virksomhedens 60-års jubilæum har de genopfundet denne ikoniske lydmaskine.

Det er da heller ikke bare et spørgsmål om, at de har taget den gamle pladespiller ned fra hylderne, støvet den af og sendt den på markedet igen. Audio Technica har moderniseret den og kommet lidt ny teknologi ned i pladespilleren.

Designet har ikke ændret sig stort, siden den blev lanceret tilbage i 80’erne, men den har blandt andet fået en bluetooth-forbindelse og en usb-c-port, til opladning.


Audio Technica oplyser på deres kinesiske hjemmeside, at batteriet skulle klare 12 timers afspilning, så der burde være masser af tid til at lytte til dine favoritplader, når du er på farten.

Den nye Sound Burger kan dog ikke kun bruges på farten, den har indbygget en RCA-port, så den kan forbindes til dit hjemmestudie, både trådløst via bluetooth og så også med kabler.

Drivremmen kan dreje pladetallerkenen med enten 33 1/3 eller 45 omdrejninger i minuttet, og den har indbygget et dynamisk balancesystem, der sikrer pres på pickup-armen via en fjeder og en DC-motor, der sikrer elegant afspilning.


Den nye pladespiller har en pris på omkring 200 engelske pund, hvilket vil give en dansk pris på godt 1700 danske kroner.

LÆS OGSÅ: Tag den fede lyd med på eventyr

ANNONCE