De to rapperes fælles album debuterer som nummer 1 på Billboard 200-albumlisten
Den 4. november 2022 udgav rapperne Drake og 21 Savage det fælles album Her Loss. Allerede nu placerer albummet sig på førstepladsen på Billboard 200 albumlisten, skriver Pitchfork.
Dermed har de to herrer nu overtaget pladsen fra Taylor Swift, der toppede listen med sit nye album Midnights straks efter udgivelsen i sidste måned.
Da Her Loss debuterede som nummer 1 på listen, markerede det årets største uge for et hiphop og r&b- album, hvilket også var tilfældet, da Drake udgav Certfied Lover Boy i september sidste år.
Udgivelsesugen for Her Loss markerede også den fjerdestørste streaminguge for et album nogensinde.
Det er 12. gang, at Drake debuterer på Billboard 200-albumlisten. Dette gør ham til den tredje musiker med flest nummer 1-album på listen – kun overgået af Jay-Z, der har været på top af listen 14 gange, og Beatles der har været det 19 gange.
Derudover har kun Bruce Springsteen, Barbra Streisand og Taylor Swift haft mere end 10 album som nummer 1 på listen.
LÆS OGSÅ: Efter heftig markedsføring: Drake og 21 Savage sagsøgt