Legenden er stadig ikke kommet sig helt efter Covid-19
Den amerikanske sanger og sangskriver James Taylor har netop aflyst sin planlagte koncert på Værket i Randers søndag den 13. november grundet sygdom.
Taylor har for nylig været ramt af Covid-19 og har aflyst flere koncerter på sin Europaturné i den forgangne uge, og han er stadig ikke helt frisk. På lægernes anbefaling er Randers-koncerten derfor desværre også aflyst, da arrangørerne ikke har kunnet finde en ny dato på denne tour.
James Taylors udsolgte koncert i Falconer Salen i København torsdag den 17. november gennemføres dog indtil videre som planlagt.