Nyhed

MIDTVEJSVALG: Stjerner opfordrer til at stemme

Blandt andre Harry Styles og Selena Gomez minder om vigtigheden af at afgive sin stemme

I dag er der midtvejsvalg i USA, og det har fået en række musikere til at opfordre folk til at huske at stemme, skriver Pitchfork. Det har de blandt andet gjort igennem deres sociale medier, men også via forskellige arrangementer.

Til midtvejsvalget skal amerikanerne stemme om, hvilke pladser der vil gå til henholdsvis Demokraterne og Republikanerne i Kongressens - det vil sige det amerikanske parlaments - to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.

Allerede tilbage i 2020 arrangerede Justin Vernon, der går under aliasset Bon Iver, det partipolitiske initiativ ”For Wisconsin” som led i opfordringen om at stemme i Vernons hjemby. Dette initiativ har holdt ved, og Vernon har nu annonceret omkring 12 events på universiteter i byen Wisconsin.


LÆS OGSÅ: PLAYLISTE: 15 protestsange mod Donald Trump – et år efter præsidentvalget

Her vil det være muligt at deltage i koncerter, møder, kunstinstallationer og andre events. Bon Iver vil ikke selv deltage i nogle af de 12 events, da han i skrivende stund er på turné i Europa.

Selena Gomez ønsker at forbedre adgangen til mental sundhed. Derfor har hun meldt ud, at hun støtter Stacey Abrams, der kæmper for at indsnævre Brian Kemps, den republikanske guvernør, der lige nu har et forspring.


I samarbejde med HeadCount har Harry Styles registreret mere end 50000 stemmer. Det har han gjort i løbet af sin turné, og initiativet har slået HeadCounts egen rekord for registreringer på en enkelt dag. Ariana Grande og Beyoncé har før også samarbejdet med HeadCount.

Abort på dagsordenen

I sommer samarbejdede Billie Eilish også med HeadCount for at få sine fans involveret i valget, og hun har for et par dage siden delt en video herom på Instagram. Det skriver NME.  


”Jeg vil forklare, hvorfor jeg stemmer i år, og hvor vigtigt jeg synes, det er, at I også stemmer. Jeg kan se, hvad der bliver stemt om, og hvad der er på spil, og det skræmmer mig. Vores rettigheder, vores frihed og fremtid er på spil, og hvis vi ikke gør noget, så er der en god risiko for, at vi vil se et nationalt forbud mod abort, uden undtagelser”, skriver sangeren på sin Instagram.

Eilish og broren Finneas mødte Joe Biden i Det Hvide Hus tidligere i år. De blev inviteret til at møde præsidenten som følge af deres støtte i 2020-valget.

Tidligere har også Taylor Swift, Stevie Nicks, Michael Stipe og Patti Smith opfordret deres fans til at stemme.

LÆS OGSÅ: Stevie Nicks varsler ny sang gennem politisk opfordring

ANNONCE