"Jeg kan virkelig godt lide, når man leger med det arkitektoniske, så man kan vække den side også"
Den 21. oktober er der deadline til GAFFA Photo Awards. Konkurrencen blev afholdt for første gang i 2011 og tiltrækker hvert år mere end 1000 fotografer, som tilsammen indsender over 5000 billeder i forskellige kategorier. En håndplukket jury gennemgår alt materialet i jagten på skønhed, aktualitet, kvalitet og originalitet for at udvælge vinderne og give dem mulighed for at nå ud med deres evner til et bredt publikum.
Alle kan deltage i GAFFA Photo Awards, og der er ingen krav til udstyr eller teknologi. Vi accepterer dog kun digitale billeder.
Vi har fire forskellige kategorier man kan deltage i + Årets Musikfoto, hvor juryen udvælger en vinder fra samtlige indsendte billeder. De øvrige kategorier er Feature, Portræt, Live og Publikum.
UPLOAD DINE BILLEDER HER.
I år er blandt andre den svenske fotograf Hannes Söderlund et af jurymedlemmerne i alle tre lande, som GAFFA Photo Awards opererer i: Sverige, Danmark og Norge. Vi har talt med ham.
Kan du fortælle os lidt om, hvad du har gang i i løbet af efteråret?
I løbet af efteråret vil der være diverse annonceopgaver i Sverige samtidig med at dække Swedish House Mafia til nogle af deres shows under deres igangværende verdensturné. Jeg arbejder også på et nyt musikkoncept sammen med min gamle bandkammerat (fra bandet Highly Sedated), Patrick Ray.
Hvad synes du udgør et godt musikbillede?
Det er et meget bredt spørgsmål. Først og fremmest vil man jo selvfølgelig gerne mærke noget, når man ser det. Det kan være, at motivet er fanget i et mystisk eller særligt øjeblik, så det rejser spørgsmål hos modtageren. Eller at du føler, at du kan mærke stemningen, eller endda at du føler, at du er der, at du bliver suget ind i billedet. Så kan jeg virkelig også godt lide, når man leger med det arkitektoniske, så man kan vække den side også.
Hvilken koncert er den, du har det stærkeste minde fra? Hvis du tænker tilbage, hvad gør at det lige præcis er den koncert, der stikker sig ud rent visuelt?
Der er nogle forskellige, men en speciel én var Swedish House Mafias genforeningskoncert i Miami i 2018. Det blev ikke annonceret, at de ville vende tilbage, og det var meget sjovt at se hele showet blive forberedt i hemmelighed i dagene før. Da de så trådte perfekt ud på scenen, så eksploderede de 60000 mennesker foran scenen. Folk gik amok. De skreg, græd og smed tøjet. Det var helt vildt.
Hvordan kom du ind i din branche, og hvordan har du arbejdet for at nå dertil, hvor du er i dag?
Som så meget andet: Det ene ledte til det andet blandet med tilfældigheder og nysgerrighed. Hvis man ser på det at indspille musik, så startede det med, at jeg blev parret med bandet Crucified Barbara via Twitter. Jeg har altid fotograferet mange forskellige genrer. Reklamer, action sport, indretning, mode … så jeg blev bedt om at skyde Crucified Barbaras kommende cover. Det gjorde jeg, og pludselig var jeg endda med dem rundt til forskellige koncerter i Sverige.
Så var der ferie, og jeg flygtede til et hus på Gotland. Der løb jeg ind i en vens ven, der arbejdede med Steve Angello, som ledte efter en fotograf, der ikke fotograferede så meget musik men helst en masse andre ting i bred forstand. Hvad er chancen for det? Jeg viste lidt ting, jeg havde lavet, og de kunne godt lide det. Vi samarbejdede på et projekt, hvor fokus var meget dokumentarisk blandet med musik. Han elskede det, jeg havde skabt, og nu, næsten ni år senere, arbejder vi stadigvæk sammen! Hej Gotland!
