Et nyt patent fra Apple viser et headset med både en privat og offentlig tilstand
Et slogan fra Apple siger ”Think Different”, og det passer godt på et headset, de lige har taget patent på. Det indeholder nemlig et dobbelt højttalersystem, der har en tilstand som brugeren kan høre, og en offentlig, så alle omkring brugeren kan lytte med.
Det er internetmediet Patently Apple der har set patentet og fortæller at det beskriver et brugsscenarie som ’smart glasses’, altså smarte briller, lidt som Apple Vision Pro VR. Denne type headset ville kunne en mere ægte VR-oplevelse, for i den virkelige verden får du ikke lyden ind direkte i øret.
Headsettet er udstyret med følere der bestemmer, hvilket miljø brugeren befinder sig i, for på den måde at sikre at den offentlige lyd ikke bliver tændt når headsettet befinder sig f.eks. på biblioteket.
Patentet beskriver også, hvordan headsettet indeholder en ’context entine’, drevet af machine learning, som skulle hjælpe med til at besluttet, hvordan lyd afspilles, afhængig af brugeren placering og brugsscenariet.
Indtil videre er det stadig kun et patent, men mon ikke Apple har bagtanker med patentet, og på sigt vil levere nye og spændende lydoplevelser.
LÆS OGSÅ: Guide: Sådan får du mere ud af AirPods Pro