Nyhed

SYD FOR SOLEN 2023: Iggy Pop fuldender lørdagsprogrammet

Syd for solen fuldender lørdagens program der bliver en hyldest til rocken

Den københavnske festival, Syd for Solen, tilføjer i dag fire nye navne og fuldender derfor også plakaten for lørdagsprogrammet den l0. juni. Syd for Solen løb for første gang af stablen i sommeren 2022, men det er bestemt ikke nybegyndere, der præger årets musikprogram – tværtimod.

Lørdagsprogrammets største nye tilføjelse er legendariske Iggy Pop, der indtager scenen i Søndermarken med sit 19. album Every Loser i bagagen. Rockalbummet modtog hele fem stjerner fra GAFFAs anmelder, da det blev udgivet i starten af 2023.

"Det er lyden af en gammel mester i arbejde. Lad os håbe, han når forbi Danmark - bare en enkelt gang til," skrev Espen Strunk for blot en måneds tid siden. Og ser dette ønske altså ud til at blive indfriet.


På Syd for Solen har hver dag sit eget internationale hovednavn, der bakkes stærkt op af kunstnere fra samme genre. I den forbindelse har festivalen i en pressemeddelelse kaldt lørdagens program for ”en sjælden set hyldest til rocken”. Lørdagens hovednavn The War on Drugs er allerede offentliggjort.

Udover Iggy Pop tilføjer Syd for solen også The Walkmen, der brød op i 2013, men som drager på comeback-turné i 2023. The Walkmen-forsanger, Hamilton Leithauser, gav koncert på Roskilde Festival i 2017, hvor GAFFA fangede ham til et hurtigt interview. Her blev Leithauser spurgt om, hvorvidt The Walkmen nogensinde ville finde sammen igen, hvortil han svarede: ”Hvem ved?”. Nu har Syd for Solen altså givet os svaret på dette spørgsmål.  

Derudover føjer Syd for Solen også danske Katinka Band og engelske Gretel Hänlyn til lørdagens program. Dermed er de sidste kunstnere tilføjet til lørdagens program, og det fulde line-up bliver derfor:


Syd for solen - Lørdag, 10. juni 2023

The War On Drugs (US)

Iggy Pop (US)


The Walkmen (US

Warpaint (US)

Katinka Band (DK)

Gretel Hänlyn (UK)

Brimheim (DK)

Stor aften med en veloplagt vildbasse

ANNONCE