BAKSPEJLET: Da Ritt Bjerregaard var GAFFAs gæsteanmelder

Efter flere års kræftsygdom gik den nærmest legendariske, Socialdemokratiske politiker Ritt Bjerregaard bort i weekenden i en alder af 81 år. Bjerregaard nåede i sin politiske karriere at indtage posten som både undervisningsminister, socialminister, fødevareminister, EU-kommissær og overborgmester i København.

Hvad færre måske er klar over, er at hun også har været GAFFA-anmelder - i al fald for en kort bemærkning. Det skete i 2006, hvor vi bad Bjerregaard om at anmelde Bruce Springsteens aktuelle album og koncerten med hans store Seeger Sessions Band i København i oktober 2006.

Bjerregaard indvilligede - og kvitterede med de maksimale seks stjerner og en indsigtsfuld anmeldelse af den amerikanske rockhelts koncert. Herunder kan du læse anmeldelsen, som oprindeligt blev publiceret den 30. oktober 2006.

Working Class Hero

Bruce Springsteen & The Seeger Sessions Band

Parken, København, 28. oktober 2006.

Gospel, folk, bluegrass, country, ragtime, blues og rock blev pillet fra hinanden og samlet igen. Det var hele den amerikanske musiktradition, der blev arbejdet igennem. Den amerikanske musik kommer nedefra, fra nybyggere, immigranter og slaver. Hele den vidunderlige smeltedigel, der gør USA til så fascinerende et samfund, mærker man bedst i den amerikanske musik – og det kan ikke gøres bedre end Bruce gjorde det i lørdags. Bruces koncert var en magtdemonstration fra en af vor tids største trubadurer.

Skal man virke så mange år som kunstner, skal man kunne sprænge sig selv i luften, man skal kunne udvikle sit forhold til sit publikum, og man skal kunne lægge noget til hele tiden. Det kan Bruce. Hans sidste plade er et stykke musikhistorisk arkæologi, hvor han har opdyrket materiale der har levet i laderne, på markerne og markederne og i kirkerne i et USA, det var ved at finde sig selv. Men hverken koncerten eller pladen var en museumsoplevelse. Det gamle materiale blev sparket ind i vores tid og gjort vedkommende for et nyt publikum.

For Bruce var så legesyg og besjælet som nogensinde. Kraftfuld så det næsten var skræmmende, men stadig en ydmyg working class hero. Lige fra første fløjt angreb han mikrofonen, nogle gange lyder det som om, han koger søm dernede i den hæse hals – ligesom musikken kommer nedefra, kom vokalen med stor kraft helt nede fra mellemgulvet.

Den amerikanske musik kommer nedefra, fra nybyggere, immigranter og slaver. Hele den vidunderlige smeltedigel, der gør USA til så fascinerende et samfund, mærker man bedst i den amerikanske musik Ritt Bjerregaard, 2006

Den mand har noget på hjerte – og derfor er han en stor musiker, der fortjener et loyalt publikum. Lørdag aften rejste vi sammen tilbage til lade-festerne, til saloonerne, til gospelkirkerne og bluesbarerne. Vemodige violiner, dansende ragtime-orkester og enormt levende og uprætentiøse fortolkninger af gospelklassikere som "When the Saints Come Marchin' in".

Tænk at 24.000 mennesker i København i dag vil til hal-bal og folkemusikfest. På en måde giver Bruce folkets musik tilbage til folket – hvor mange nok har glemt den enorme melodiskat, der ligger i de blå irske toner og kirkekorets bøn om Guds udfrielse.

Folkemusikkens udspring er trængslerne for det almindelige menneske, og det håb, der lever på gulvet i det amerikanske samfund. I USA er folkemusikken fusioneret med de politiske protestsange, fordi folkemusikken er en fantastisk ramme at fortælle historier i. Som Bruce også fik påpeget, så er de gamle sange lavet til mundtlig overlevering – der var ingen indspilningsteknologi, da de gamle klassikere gik deres sejrsgang fra fest til fest.

Sange, der ikke holdt, overlevede aldrig. Folk skulle kunne huske dem og spejle sig i dem. Koncerten levede på en musikalsk urkraft, udødelig i den amerikanske folkesjæl. Og Bruce viderefører på bedste vis protestbevægelsen. Med "Devils & Dust" fornemmer man arven fra Dylans "With God on my Side", når Bruce stille synger:

I got God on my side
I'm just trying to survive
What if what you do to survive
Kills the things you love
Fear's a powerful thing
It can turn your heart black you can trust
It'll take your God filled soul
And fill it with devils and dust

Mon ikke Bruce tænker på den gudsbesjælede amerikanske præsident og hans irakiske korstog? Jo, Bruce har noget på hjerte, og han har et musikalsk forankring, der gør ham til en stærkere oplevelse end nogensinde – her er en mand der kunstnerisk, politisk og personligt vokser med sit publikum.

Det store orkester gjorde aftenen til en fest. Bandet morede sig, og Bruce havde det skønt deroppe. Hele koncerten havde en dejlig løs og legende fornemmelse, der gjorde det til en anden oplevelse end den plade, han turnerer med. To og en halv times amerikansk musikodysse i Parken, der havde noget af den bedste lyd, jeg har oplevet, var en gave.

Nu kan man kun begræde, at der nok går en rum tid før, vi ser ham på disse breddegrader igen. Det var en koncert med noget til hjernen, endnu mere til hjertet og det hele til øret. Bruce fortjener alle de stjerner, en koncertanmeldelse kan trække, for han leverer over hele linjen. Kom snart igen.

LÆS OGSÅ: Bruce Springsteen & The E Street Band: Parken, København