Nyhed

Fans kritiserer Pink Floyds nye ”woke” logo

”Du ved at du lider af homofobi, når du bliver vred på regnbuen, som altid har været Pink Floyds logo”

Sidste uge annoncerede det legendariske progressive rockband, Pink Floyd, at Dark Side Of The Moon udkommer i en helt særlig 50-års jubilæumspakke, skriver Loudwire. Albummet fra 1973 prydes af lys, der brydes i en prisme, som skaber regnbuens farver.

For at lancere den nye pakke, skiftede bandet profilbillede på Facebook til en opdateret version af af omslaget. Her ser man tallet ”50”, hvor nullet er farvelagt med regnbuens farver, som et nik til originalkunstværket på Dark Side Of The Moon.


Nogle fans så dog det nye profilbillede som et statement for HBTQ+ bevægelsen, og delte sin vrede over noget, som de troede var et forsøg fra Pink Floyds side at fremstå ”woke”.

”Fjern regnbuen, det får jer til at se dumme ud!”, skrev en fan, hvor en anden sagde: ”Findes der også et straight flag? Jeg vil have den samme repræsentation, misforstå mig ikke, vi burde alle være tro mod, dem vi er.”

Et antal af Pink Floyd-fans svarede ved at ”grine” af den misforståede kritik og skrev blandt andet i kommentarfeltet: ”Jeg troede, at det var en joke og var nødt til at kigge en ekstra gang. Får folk virkelig raserianfald over regnbuen, som ALTID har været på det ikoniske omslag?”


En anden svarede tilbage: ”Du ved, at du lider af homofobi, når du bliver vred på regnbuen, som altid har været Pink Floyds logo. Det lyser ud af trekanten; det repræsenterer livets begyndelse og alle veje, som er gået og hvordan det påvirker en resten af livet.”


 

Den nye samling lander den 24. marts og fejrer jubilæet med en remastered version af albummet. Genudgivelsen kommer til at indeholde en CD og en gatefold-vinylplade af albummet plus Blu-Ray og DVD-lyd med original 5. 1-mix og remasterede studieversioner.

Sidste år udgav Pink Floyd den særlige velgørenhedssang ”Hey Hey Rise Up” for at samle penge ind til humanitære velgørenhedsorganisationer, som hjælper de ramte i krigen mellem Rusland og Ukraine. I december afslørede bandet, at de havde samlet hvad der svarer til 4 millioner danske kroner ind ved hjælp af sangen.

Hør sangen her:

LÆS OGSÅ: KLASSIKEREN: Pink Floyds politiske fabel har aldrig lydt bedre  

ANNONCE