Nedtællingen til den hårdtslående rockbegivenhed i Vanløse er igang
Det er efterhånden ti år siden, genrefestivalen Nordic Noise første gang løb af stablen. Og i år er de endnu engang klar til tre dage i maj med heavy metal og hard rock. Bands fra Norge, Sverige, Danmark og England gæster festen på Stairway i Vanløse den 11.–13. maj 2023.
De offentliggør nu de sidste fem navne, der fuldender programmet:
Pyramaze er kendt som et progressivt metalband. Lance King (Balance Of Power) og Matt Barlow (Iced Earth), begge amerikanere, har tidligere sunget i bandet. Nu har norske Terje Harøy taget over. Jacob Hansen, som har stået for Dizzy Mizz Lizzys produktion, er en af guitaristerne.
Svenske Nighthawk udgiver nyt album i maj, samme måned som de besøger Vanløse. Bandet med Bjørn Strid i front minder angiveligt en hel del om Strids tidligere bands, Night Flight Orchestras og Soilwork.
Med nyt, dansk, trash metal kommer Exelerate ind i billedet. Deres lyd står i skarp kontrast til 90'ernes polerede og tekniske tilgang til genren.
De sidste to tilføjelser er de to klassiske danske heavy metal-bands Evil og Metal Cross. De har været med i spillet siden start 80'erne. Gennem tiden har de hver især udgivet comeback-albums og optrådt i ind- og udland.
En billet til de tre dage med rock og metal koster 666 kroner. På et senere tidspunkt sættes et antal endagsbilletter til salg.
Køb din billet her.
Det endelige program:
Evergrey (S)
Eclipse (S)
Tygers Of Pan Tang (UK)
Ambush (S)
Captain Black Beard (S)
Meridian (DK), Alien Force (DK)
Boys From Heaven (DK)
Stargazer (N)
Silver Phantom (DK)
Steel Inferno (DK)
Pyramaze
Nighthawk (S)
Exelerate (DK)
Evil (DK)
Metal Cross (DK)