Nyhed

Influencer reagerer på påbud fra Till Lindemanns advokater: "Et slag i ansigtet"

I en ny video reagerer Kayla Shyx på påbuddet af landretten Hamburg. Till Lindemann har derudover sin egen form for at reagere på protesterne imod Rammstein-koncerterne.

I en ny video reagerer den tyske influencer Kayla Shyx på påbuddet fra landretten Hamburg, som har påbudt hende at fjerne dele af en video, hvor hun beskylder Rammstein-sanger Till Lindemann for krænkelser i forbindelse med afterparties efter gruppens koncerter.

Till Lindemann har derudover sin egen form for at reagere på protesterne imod Rammstein-koncerterne.

I en lidt mere end 10 minutter lang video tager Kayla Shyx stilling til påbuddet fra landsretten Hamburg (resume følger nedenfor):


Kayla Shyx forklarer, at knap 40 sekunder af den 35 minutter lange video er blevet forbudt. 


Den omtalte video kan ses her (De omtalte 40 sekunder er blevet klippet ud, red.):

Shyx er mildest talt uenig med dommen og gennemgår de enkelte punkter af påbuddet nøgternt og tager løbende stilling. Hun begynder med at sige, at hun ikke har ondsindede intentioner og kun fortalte sin historie for at beskytte andre kvinder. 

Fra 7:40 min. kommer Shyx i sin Instragram-reel med et bemærkelsesværdigt udsagn og citerer direkte fra landsrettens dom: "Det er en retsstridig meningsytring (som Shyx ifølge retten er kommet med, red.). Dog har ansøgeren af påbuddet (Till Lindemann, red.) ikke benægtet forholdene, der er skildret af den sagsøgte (Kayla Shyx, red.), så at rekrutteringen af gæsterne til seksuelle kontakter med den verdensberømte ansøger, med delvis meget unge piger, er ubestridelige."


Shyx kommenterer derefter: "Det vil sige, at Lindemann ikke benægter, at de rekrutterede piger til pre-, after- og after-after-parties delvis er meget unge." Shyx er rystet over, at det slet ikke kritiseres af landsretten i Hamburg, at rekrutteringssystemet skaber et skævt magtforhold mellem rockstjernen Till Lindemann og såkaldte fangirls. Det er, for Shyx at se, magtmisbrug. 

Shyx siger endvidere: "Rettens beslutninger, der netop kommer, er et slag i ansigtet. (...) Men dette og hadet, som jeg udsættes for, viser endnu engang, hvor svært det bliver gjort for en kvinde at udtale sig mod en mand i en magtposition."

Till Lindemann reagerer på demonstranter på ny
En række demonstranter, der har protesteret imod Rammstein-koncerter de seneste dage, har været iført  "Kill Till" T-shirts, som henviser til Quentin Tarantinos film Kill Bill. Demonstranterne har dog klargjort, at det ikke er en bogstavelig opfordring til at dræbe Till Lindemann, men at Rammsteins musik samt forsangerens opførsel skal "dræbes". 

Den nyeste brik i puslespillet er, at Lindemann selv er blevet set gå ud af sit hotel iført en "Kill Till" T-shirt inden det seneste show i Polen i Chorzów 30. juli.

Rammsteins Europaturné afsluttes denne weekend med tre udsolgte shows i Bruxelles. Gruppen har ikke annonceret flere koncerter.

GAFFA vil fortsat følge sagen tæt. Uskyldsformodningen gælder for alle nævnte personer, og Till Lindemann og Rammstein har afvist alle anklager.

LÆS OGSÅ: Østrigsk journalisthold angrebet af Rammstein-fans – kvinde holder kritisk tale om Lindemann

 

ANNONCE