ROSKILDES PROGRAMCHEF: ”Man skal tage på Roskilde for overraskelserne og nyskabelsen – uanset genrepræferencer”

I samtalen med Roskilde Festivals programchef beder vi blandt andet Anders Wahren om at forholde sig til den kritik, der har været rettet mod musikprogrammet. Først og fremmest deler han dog sin generelle oplevelse af dette års Roskilde Festival.

Hvad er din (programchefens, red.) overordnede oplevelse af dette års festival - kan I være tilfredse?

”Vi er mere end tilfredse! Årets festival har været en stor succes, både når vi kigger på hvordan programmet har foldet sig ud, hvordan ændringer i pladsen har virket, og generelt hvordan vores afvikling er forløbet. Og så har der været stor lyst til at være med, hvilket kan ses ved, at vi har kunnet rekruttere alle de frivillige, vi skal være for at få så stor en festival op at stå, samtidig med at vi har haft udsolgt af alle billettyper,” udtaler Anders Wahren til GAFFA.

Musikprogrammet har fået forskellige modtagelser, hvor nogen blandt andet har rettet kritik mod det tunge fokus på pop og rap og en mangel på rock. Hvad har overvejelserne været bag udviklingen af dette års musikprogram, og hvordan forholder I jer til den kritik?

”Der var på forhånd nogle, der mente, at i år ville vi ikke have de store samlende oplevelser foran Orange Scene. Jeg synes, at den kritik klinger ret hult, for vi viste i år, at det netop er navne som Lil Nas X, Lizzo, Kesi og Kendrick Lamar, der kan samle de helt store crowds her. Ligesom vi havde fantastiske koncerter med Rosalía, Caroline Polachek, Ukendt Kunstner og Central Cee på vores næststørste scene, fortæller programchefen og fortsætter:  

”Det er dog som altid bredden og dybden i programmet, vi knokler ekstremt hårdt for at levere på, og det synes jeg lykkedes til perfektion i år, hvor vi også fik højnet niveauet af produktionen omkring de helt nye nordiske navne i vores First Days-program”, lyder det fra Anders Wahren, der tilføjer, at man først og fremmest (stadig) skal tage på Roskilde for netop at blive overrasket og konfronteret med nyskabelser inden for diverse genrer:

”Så det er klart, at man stadig mest skal tage på Roskilde for overraskelserne og nyskabelsen, uanset hvilken genre man primært bekender sig til. Hvis det så er den guitardrevne rock, så har jeg stadig til gode at møde nogen, der var utilfredse med Blur, Queens of the Stone Age eller delikatesser som Code Orange, Deaf Club og Lock Up.”

Har I erfaret, at de helt store udenlandske navne er svære at tiltrække, fordi de hellere vil give stadionkoncerter (med mere fleksible rammer) end festivalkoncerter? Depeche Mode spillede jo i Royal Arena dagen inden, at festivalpladsen åbnede for alvor. Hvorfor var de ikke på årets musikprogram?

”Det har i al min tid på Roskilde Festival været sådan, at der er nogle kunstnere, som ønsker at spille stadionshows i stedet for festivaler. De kan have fuld kontrol over produktionen, og ofte kan de også tjene flere penge på de shows, lyder det fra Anders Wahren, der fortsætter:

”Det er ikke bekymrende for os, heller ikke selvom der som i år er en hel del af de shows, for vi har godt kunnet booke et stærkt line-up, også med navne i toppen, som ønsker at møde nye fans på en festival,” fortæller programchefen og tilføjer, at det er mere interessant at tale om det, der faktisk skete på dette års festival:

”Som sædvanlig har jeg mere lyst til at tale om det, vi rent faktisk havde på programmet end at spekulere i, hvad der kunne have været. Men man skal ikke drømme om, at et band pludselig putter et festivalshow ind i en tour, der består af stadionshows eller arena-shows. Det sker meget sjældent,” afslutter han.

Orange Orbit – en slags fanklub

I år lancerede Roskilde Festival også det digitale fællesskab Orange Orbit. Det koster 150 kroner om året at være medlem, og som medlem kan man blandt andet se frem til en række fordele som rabatter på mad, drikke og merchs og ikke mindst pre-access til pitarmbånd og campingfaciliteter.

Det har vækket forskellige følelser i festivallandskabet, hvor Orange Orbit blandt andet har fået kritik for deres fordelsprogram, der ikke synes at være i overensstemmelse med den generelle filosofi på festivalen. Dertil delte GAFFA-læsere også oplevelser med, at platformen havde været nede, hvilket direktør for Forretningsudvikling, salg og digitalisering, Michala Svane, ikke kan genkende.

”Vi kan ikke genkende, at der har været nedbrud hele dage. Vi oplevede stor interesse ved f.eks. mulighederne for pitarmbånd og rundvisning på Orange Scene. Når nogle må gå forgæves, kan det selvfølgelig opleves som frustrerende," fortæller Michala Svane.

Orange Orbit-konceptet synes at ligge ret langt væk fra forståelsen af Orange Feeling (samhørighed, plads til alle, balanceret fællesskab). Jeg er med på, at der er nogle funktioner i Orange Orbit, der er ment til at styrke fællesskabsoplevelsen (for medlemmerne), men generelt virker det til at være i strid med Roskilde Festivals varemærke, når man kan købe sig til bedre vilkår. Hvad tænker du om det?

"Vi synes, at folk har taget godt imod Orange Orbit og ikke ser det som en modsætning til fællesskabet. Tværtimod er Orbit er en mulighed for at forlænge fællesskabet hele året, og beløbet går selvfølgelig til samme gode formål som alle andre køb på festivalen," svarer hun og fortsætter:

”For os er Orange Orbit netop en mulighed for at bakke op om festivalens værdier og fællesskab. Når man betaler for sit medlemskab, støtter man jo også vores overordnede formål om at støtte børn og unge, lyder det fra Michala Svane, der kalder fællesskabet for en slags fanklub:

”Orange Orbit er et digitalt fællesskab, lidt som en fanklub, hvor man kan være med og dyrke festivalen hele året rundt, få et større indblik i alt fra programlægning til vores almennyttige virke og komme med input til udviklingen. Det handler ikke om at stå foran i køen, det handler om at dykke ned i festivalfællesskabet,” afslutter hun.

LÆS OGSÅ: De bedste og værste koncerter på Roskilde Festival 2023 – ifølge GAFFAs anmeldere