Nyhed

VOKSEVÆRK: Copenhagen Pride annoncerer over 20 gratis koncerter på Rådhuspladsen

”Det bliver stort, det bliver skørt, det bliver queer”

Den 12. – 20. august er der Copenhagen Pride Week, og i dag har LGBTI+-organisationen annonceret over 20 gratis koncerter på Rådhuspladsen, der i perioden forvandles til Pride Square. Det kalder de i en pressemeddelelse selv for ”vokseværk” sammenlignet med sidste års program. I år er der blandt andet hele to Youth Nights den 16. og 17. juni, hvor platformen gives til unge kunstnere som Julie Pavon, Barbro, Nimä, Spring & I og Ravi Kuma.

I pressemeddelelsen lyder det, at programmet er sammensat med ”fokus på diversitet, både med henblik på alder, etnicitet, genre og køn”. Årets musikprogram er støttet af Koda Kultur, og det fulde musikprogram kan ses nedenfor.

Udover de unge kunstnere kan gæster også se frem til konceptet ”Klassisk til Pride” med Ramez Mhaanna og Christine Bernsted samt dj-optrædener i løbet af ugen fra blandt andre Bambi Milan, Jonas Tux, Elijah Kashmir og Diana Diamond.


På programmet er også blandt andre GAFFA-roste O/Rioh og Phtalo, den Karrierekanonen-anbefalede Kedde, og til det helt store Pride Show lørdag den 19. er den danske elektropopduo First Hate også på programmet. GAFFA var med, da First Hate for nyligt gav koncert på Roskilde Festival, der dog uheldigvis booket samme tid som Ukendt Kunstner. Det afholdt dog ikke vores anmelder fra til fulde at nyde den firestjernede koncert:

””Har I lyst til at give jeres allersidste energi?” spørger sanger Anton Falck tidligt i koncerten, og det har folk heldigvis. Vi bliver kommanderet ned på knæ allerede i sættets andet nummer ”Girls in the Club” med inciterende synthbas, og vi kaster os for hans fødder (…) Det har nok været endnu mere hedt i Arena-teltet til Ukendt Kunstner, men dette her var bestemt også en værdig slutning på den 51. Roskilde Festival fra en dansk elektropopduo med internationalt potentiale,” lød det blandt andet fra GAFFAs anmelder.

Ud over musikprogrammet byder Copenhagen Pride også på et menneskerettighedsprogram, filmvisninger, optrædener, Pride Art-udstilling, børneprogram, Drag Night og det nye koncept PrideCon, som er en mini convention med fokus på alt det, der er nørdet og queer.


Årets musikprogram:

Den 12. august

14.30-23.45


Pride Week Åbningsshow:

The Reflections

FVN

Betty Bitschlap

Tandem

Sted: Pride Week Stage

 

Den 13. august

17.00-17.45 

Klassisk til Pride med Ramez Mhaanna & Christine Bernsted

Sted: Pride Week Stage

 

19.30-20.15 

Bryan Rice Trio med Noah Skaalum

Sted: Pride Week Stage

 

21.00-21.45 

Kedde

Sted: Pride Week Stage

 

Den 14. august

18.15-19.00

Markussen & Raabo

Sted: Hjørnet

 

19.00-19.30

Lesbisk Pik

Sted: Pride Week Stage

 

20.15-21.00

FreddyQ feat. Sinfohme

Sted: Pride Week Stage

 

Den 15. august

18.30-19.15

TIN

Sted: Pride Week Stage

 

19.30-20.15

Phtalo

Sted: Pride Week Stage

 

21.00-21.45  

O/RIOH

Sted: Pride Week Stage

 

Den 16. august

19.45-20.15

Barbro

Sted: Pride Week Stage

 

20.30-21.00 

Nao Mali

Sted: Pride Week Stage

 

Den 17. august

16.15-16.45

Spring & I

Sted: Show Stage

 

19.15-19.45

NIMĀ

Sted: Showscenen

 

20.00-20.30

Julie Pavon

Sted: Showscenen

 

21.00-21.45

Ravi Kuma

Sted: Showscenen

 

Den 19. august

14.00-23.45

Pride Show

Program:

Queer Music Agency Showcase

Reiley

Bathsheba

First Hate

Robin Skouteris

Sted: Showscenen

 

DJs i løbet af ugen:

Bambi Milan

Jonas Tuk

Rosa Lux

Tonny Liljenberg

Diana Diamond

DJ Soleil

Elijah Kashmir

SCHAARUP

Sinfohme

Vytas

LÆS OGSÅ: LISTE: Alternative queer-sange, du kan varme op til Pride med

ANNONCE