Nyhed

De bedste og værste koncerter på Roskilde Festival 2023 – ifølge GAFFAs anmeldere

Det er på godt og ondt blevet dagen derpå. GAFFA ser tilbage på de 78 koncertanmeldelser, vi lavede på dette års Roskilde Festival, og skaber et overblik over de bedste og værste koncertoplevelser.

Det er utroligt, hvor glad man kan blive for bare at komme indenfor. Især hvis man ikke har været sådan rigtigt indenfor i en god uges tid. Nu hvor vi alle – mere eller mindre frivilligt – er vendt hjem fra dyrskuepladsen, er det tid til at gøre status over de musikalske oplevelser, som ugen bragte. Her er de bedste og værste koncertoplevelser ifølge GAFFAs anmeldere.

De værste koncertoplevelser

ShaSimone, Eos – én stjerne


Fredag gæstede den britisk-ghanesiske rapper ShaSimone Eos-scenen, med hvis man ser bort fra det faktum, at hun mødte op (ovenikøbet en anelse forsinket), var der ikke noget at juble over. Vores anmelder gav koncerten overskriften ”Amatører på udebane” og kvitterede med én stjerne.

”Dj’ens (jeg fangede ikke hans navn) 20 minutters opvarmning er en perlerække af alle de ting, man ikke skal gøre, lige fra at afbryde midt i sange, store udsving i volumen imellem numrene, råbe indover og overdøve alt, og så min favorit: Tælle – ude af takt – ned til ingenting. (…) Det lykkes at sætte forventningerne ret langt ned, og det var måske meget godt tænkt.  (…) Efter at have anmeldt demobands i over 20 år kan jeg med en vis autoritet sige, at det her nok var det mest amatøragtige, jeg nogensinde har set,” lyder det blandt andet i anmeldelsen.

Du kan læse hele anmeldelsen lige her.


Christine and the Queens, Orange – to stjerner

Natten til lørdag indtog den franske popstjerne Héloïse Letissier Orange Scene. Koncerten blev først og fremmest en lektion i performancekunst, og en sådan lektion mente vores anmelder – og det udvandrende publikum – ikke hverken kunne eller burde finde sted på Orange Scene kl. 01:00. Anmeldelsen bærer derfor også overskriften: ”Christine and the Queens fejlfortolker tid og sted” og modtog to stjerner fra GAFFAs anmelder.

”Mange vil argumentere for, at festivaler netop er en mulighed for at opleve livemusik, som man ellers ikke ville have opsøgt selv. Men med et navn som Christine and the Queens må man forvente at kunne nikke genkendende til et par af de mange kæmpehits, som han har produceret gennem tiden. Det sker ikke. I stedet får vi (som ikke er udvandret fra koncerten) et indblik i, hvordan en Christine and the Queens-koncert vil se ud. Man ville bare ønske, at det indblik ikke blev givet på en festival,” lød det blandt andet fra vores anmelder.


Du kan læse hele anmeldelsen lige her.

Billy Woods, Eos – to stjerner

Onsdag aften indtog undergrundsrapperen fra New York, Billy Woods, Eos-scenen og gav et todelt sæt: den ene halvdel præget af musikken fra sin duo Armand Hammer med rapperen Elucid og den anden med sit soloprojekt. Et sådant set-up kunne jo tyde på, at Woods var sulten på det med at spille live, som vores anmelder noterer, men det fremgik på ingen måde af aftenens koncert. Anmeldelsen fik overskriften ”Gider du? Ellers gør jeg heller ikke” og modtog to stjerner.

”Sjusket, uambitiøst og småligegyldigt. Alt det, jeg ikke forbinder med hans udgivelser. Begge udgaver (af koncerten, red.) består af en laptop tilsat rap og noget tilfældigt lys på skærmen bagved. Muligvis pauseskærmen fra Windows. (…) Hvis man slet ikke gider spille live, skulle man måske overveje at blive hjemme og fokusere på indspilninger?” lød det blandt andet i anmeldelsen.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Siti Muharam, Gloria – to stjerner

Fredag eftermiddag blev Gloria-scenen besøgt af en stor stemme fra Taarab-genren, Siti Muharam, hvis oldemor Binti Saad hyldes som en vaskeægte pioner inden for genren. Den musikalske arv var dog slet ikke støtte nok for Siti Muharam, og den tostjernede anmeldelse bar derfor også overskriften: ”Når hype bare ikke er nok”.

”En lang historie om en legendarisk oldemor kan ikke fratage Zanzibars Siti Muharam det faktum, at en andenklasses stemme og et skodband bare ikke er nok. (…) Et charmerende, men også kedeligt møde med en habil sangerinde og nogle amatørmusikere. Hvad de lavede på festivalen, er mig en gåde,” lød det blandt andet fra GAFFAs anmelder.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

De bedste koncertoplevelser

Blur, Orange – seks stjerner

Orange blev fredag aften gæstet af ingen ringere end det ikoniske, britiske rockband, Blur, der efter mange års pause vendte tilbage til livescenen. Det blev en koncert fyldt med kærlighed, hvor Damon Albarn og Blur ”gav lyd og krop til alt, hvad Orange Scene kan, når den er bedst”. Anmeldelsen fik derfor også overskriften ”Hjertet af Roskilde” og blev kvitteret med de berømte seks stjerner.

”Kærligheden til hinanden, til musikken, til Danmark og til Roskilde Festival åndede og levede fra første strofe til sidste akkord. Det, som det hele drejer sig om, og det, som der er mange, der, år efter år, tager på Roskilde Festival for at opleve, men langt fra hver gang får indfriet. Blur 2023 skriver sig ind i festivalhistorien som en af de helt store oplevelser i nyere tid,” afsluttes anmeldelsen.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Karpe: Omar Sheriff, Avalon – seks stjerner

Torsdag aften blev Arena indtaget af Norges absolut største rapgruppe, Karpe. Duoen udgav i 2022 ep’en Omar Sheriff, der består af seks numre og et filmisk univers med inspiration fra deres indiske og egyptiske rødder, og som senere er blevet omsat til et fortællende liveshow. ”Det er en udgave af dette show, vi får lov at opleve i Avalon-teltet på Roskilde, og sikke en oplevelse,” fortæller GAFFAs anmelder, der kaldte det seksstjernede show for en ”rørende multikulti-musical”.

”Jeg har aldrig set noget som Karpe: Omar Sheriff. En koncert, der uden ironiske undskyldninger tør kommentere på de oplevelser og udfordringer, der følger med kulturmøderne i den moderne verden. Og endda gør det så smukt og musikalsk medrivende som at opleve en Bollywood-film blandet med et arabisk bryllup udfolde sig på scenen,” lyder det i anmeldelsen.

Du kan læse hele anmeldelsen lige her.

Rina Sawayama, Arena – seks stjerner

Den japansk-britiske sangerinde Rina Sawayama tog torsdag aften Arena-teltet med storm. Det blev en koncert, hvor publikum fik lov at opleve ”en sanger med et register på størrelse med Burj Khalifa”, som både piskede og forførte sit publikum ”på en rejse til Tokyos natklubber”. Overskriften kalder Rina Sawyama for en superstjerne, og de seks stjerner var uundgåelige.

”Koncertens klimaks indtræffer aldrig – den er vedvarende. Sawayama åbner en grøn Tuborg og lader helvedet bryde løs på aftenens sidste nummer ”This Hell”. Hvis Rina Sawayama er i helvedet, så tror jeg, at vi er mange, som gerne vil med,” afsluttes anmeldelsen.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Queens of the Stone Age, Arena – seks stjerner

Lige før midnat onsdag aften træder albumaktuelle Queens of the Stone Age ind på Arena, hvor de overbeviser vores anmelder og publikum om, at bandet – trods tumultariske år – var stærkere end nogensinde. Denne aften har Josh Homme ”som genfødt rejst sig fra asken, børstet støvet af sig og sin guitar og fundet ind til den kerne, der blev skabt for 25 år siden”.

”Jeg har aldrig set det band stærkere, end de står i dag. Queens of the Stone Age har rejst sig fra de omtumlede år og genfundet nerven, der gør dem til sin generations stærkeste rockband. Og i aften viste de, hvorfor de har gjort sig fortjent til den titel,” afsluttes anmeldelsen.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Tobias Rahim, Orange – seks stjerner

Roskilde Festivals sidste dag bød blandt andet på et gensyn med en af landets største og mest værdsatte hitmagere, Tobias Rahim – denne gang på Orange. Selvom Rahim er flyttet fra Arena til Orange på blot et år, står vores anmelder med samme fornemmelse som sidst: ”Den her scene er heller ikke stor nok”. Flankeret af band og værdifulde gæster gav Rahim en koncert og ikke mindst oplevelse, der gik lige i tårekanalerne på vores anmelder, hvilket han garanteret ikke var ene om.

” Danmarks gyldne søn indtræder til et jubelbrøl. Pludselig er Roskilde forvandlet til noget særligt. Man ved bare, at man er en del af noget større. Den følelse forlader ikke hjerne og hjerte i ét eneste sekund igennem fem kvarter (…) Orange bliver blå i fjæset af bare sing along-luftmangel. Ordet “alle” messes reciterende under outroen. Det er nemlig dét Rahim repræsenterer: Fællesskabet,” lød det blandt andet fra GAFFAs anmelder.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Hvis du vil læse nogle af de mange andre anmeldelser, vi lavede på dette års Roskilde Festival, kan du gøre det lige her.

ANNONCE