Nyhed

FOTOSERIE: Se Distortion-festen fortsætte på Vesterbro

GAFFAs fotograf Helena Lundquist har taget en flot fotoserie

Årets Distortion-festival blev skudt i gang onsdag eftermiddag og fortsatte torsdag blandt andet på Vesterbro med Street Party.

Festen bød blandt andet på et 600 meter langt middagsbord, som var dækket op ned af hele Istedgade, til oasen Stille og Rolig Distortion, små musikscener i solnedgangen, rå punk og hyper-pop, silent disco og karaoke, talks og dj sets fra PA-anlæg i gadehøjde.

GAFFAs fotograf Helena Lundquist har taget en flot fotoserie, se ovenfor.


I dag fortsætter festen i Københavns havn med Distortions gratis Havnefest kl 15-21.

Havnefesten ligger på Soho House ved Nyhavn, under Knippelsbro og på Refshaleøen. Her er det værd at notere sig det særlige 25 års jubilæumsfyrværkeri, som bliver affyret fra en 50 meter lang pram i kanalen ud for Reffen Street Food kl 20 i aften.

I dag kan Distortions ene havnefest på Soho House også afsløre, at de har en fornem gæst på programmet. Festen, som er en del af Soho Houses internationale koncept Secret Sounds, hvor blandt andet Erykah Badu, Little Simz, Joy Crookes og Aitch har spillet, præsenterer det internationale musikfænomen Honey Dijon i et to timers sæt, inden hendes midnats-optræden på Distortion Ø senere i aften.

Når Havnefesten slutter kl 21, er Distortion Ø, Distortions 2-dags festival for elektronisk musik allerede startet. Her spiller Charlotte de Witte, Honey Dijon, Moodyman, Trym, 999999999, ANNA, Sama Abdulhadi, Jean Van Baden, Courtesy og mange andre.

Havnefesten kl 15-21 er gratis. Læs mere her: www.cphdistortion.dk/event-type/havnefest

Billet til Distortion Ø kan købes her – der ifølge arrangørerne få billetter tilbage: www.cphdistortion.dk/tickets

ANNONCE